Brønderslev

Dartklub husvilde

Lars Pinneruplars.pinnerup@nordjyske.dk BRØNDERSLEV: Fra februar måned står DAI Brønderslev Dartklub uden lokaler. For at undgå panik, er klubben allrede nu gået igang med at lede efter nye lokaler. Skole skal rives ned - Da Tygelsgade Skole skal rives ned næste år, står vi uden lokaler. - Vi har dog lidt tid at gå på, da den nye sæson først starter i august næste år, oplyser formand for DAI - Brønderslev Dartklub, Ole Larsen. Brønderslev Kommune har tilbudt dartklubben nye lokaler, men vilkårene i lokalerne var ikke optimale. Derfor forsøger klubben nu selv at finde en anden og bedre løsning for medlemmerne og deres sport. - Brønderslev Kommune tilbød os nogle klasseværelser, men der skulle vi pille dartskiverne ned efter brug. - Det er uholdbart for os, derfor er vi selv gået igang med at finde egnede lokaler, fortæller Ole Larsen. Om lokalerne, som klubben har brug for til sine aktiviteter oplyser han, at de minimum skal være 75 kvadratmeter. - Vi skal helst have plads til at have seks dartskiver hængende, og så må der gerne være et toilet. Det er sådanne lokaler, vi er på jagt efter, forklarer Ole Hansen. Dai Brønderslev Dartklub har mellem 25 og 30 medlemmer.