Europaparlamentet

Datacentre er oplagte klimahelte

Den energi, vi ikke bruger er den bedste - den energi, vi genbruger, er den næstbedste


Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:12

Af Pernille Weiss

medlem (K) af Europa Parlamentet, Wildersgade 26, 1408 Kbh.K.

pernille.weiss@europarl.

europa.eu

ENERGIFORBRUG: Bare fordi en frugt hænger lavt, betyder det ikke, at den ikke skal plukkes. Sådan gælder det også for den grønne omstilling.

For der er vitterligt mange lavthængende frugter, der endnu ikke er plukket, og der er områder, som indtil videre er gået mere eller mindre frivilligt under radaren for at spæde til med deres bidrag til at reducere CO2-udledningerne, som truer med at ødelægge den klode, vi kender i dag.

En af de frugter er datacentre. Informations- og kommunikationsteknologisektoren (ICT) er ansvarlig for fem-ni pct. af verdens samlede energiforbrug og mere end to pct. af den samlede CO2-udledning.

I EU stod datacentrene for 2,7 pct. af den samlede efterspørgsel på elektricitet i 2018, og det forventes, at tallet vil stige til ca. 3,2 pct. i 2030.

Derfor er det også vigtigt, at vi ikke overser ICT-sektoren generelt og specifikt datacentrene, når vi skal finde ud af, hvordan vi får mere fart og omgang på at nedbringe EU’s energiforbrug.

Løsningen er dog ikke at bruge sektoren mindre. Digitalisering af vores samfund er kommet for at blive. Også som en del af løsningen på klimaudfordringerne.

Derfor er jeg glad for at sidde med ved bordet af et af de mest omkostningseffektive og generiske værktøjer til at redde klimaet: Energieffektivisering. Spares skal, hvor spares kan!

For den energi, vi ikke bruger, er jo den bedste. Den energi, vi genbruger, er den næstbedste. Denne lune one-liner har vi kendt længe. Det er sund fornuft.

Den energi, vi ikke bruger, koster ikke noget. Den ødelægger ikke miljøet eller klimaet, indtil vi har ægte overflod af ren og grøn energi.

Øvelsen er at digitalisere på energieffektive måder og energieffektivisere på digitale måder. Populært sagt få gang i den såkaldte “twin transition”, som sammen med datacentrenes betydning for den digitale økonomi skal gøre EU’s konkurrencekraft og økonomiske robusthed stærkere. Dette er afgørende, fordi vi skal bruge rigtig mange penge på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling samtidigt. Begge halter mange steder i Europa, og i stigende omfang sakker vi bagud målt i forhold til globale konkurrenter som Kina og USA. Derfor skal vi anerkende og yderligere aktivere de økonomiske og sociale gevinster som datacentrene bidrager med.

Det kræver, at vi ikke bare klynger datacentrene op i det nærmeste træ og tvinger dem unuanceret med ind i kampen. For mange af de bespænd, der i dag er for datacentrenes medvirken i den grønne omstilling, er ikke sektorens egne opfindelser. Det skyldes ”teknologi-uneutral” politik, som ikke giver de rigtige rammer, vilkår og incitamenter.

Jeg foreslår blandt andet, at vi får harmoniseret standarder på EU-niveau for at datacentrene og den tilhørende industri nemmere opnår mål for energieffektivisering og andre bæredygtighedsmål.

Vi skal oplagt også adressere de regulatoriske barrierer, som i dag forhindrer datavirksomhederne i at sende overskudsvarme videre til andre i et ægte, cirkulært energikredsløb, ligesom vi skal skabe incitamenter og strukturer, der fremmer varmegenvinding.

Jeg foreslår også, at vi laver et fast-track til at få innovative ICT løsninger overalt, hvor de kan bidrage med - alt andet lige - at reducere vores energiforbrug på bundlinjerne. Det må ikke være sådan, at fordi vi begrænser datacentrenes energiforbrug, så gør vi det umuligt at høste endnu større energibesparelser hos dem, der har brug for datacentrenes aktivitet.

Og så skal vi være bedre til at spotte de first-movere i ICT-sektoren, der er foran sin egen branche. De findes nemlig - Telia har lovet sig selv at reducere energiforbruget pr. abonnent med 5 pct. og A1 Telecom Austria vil energieffektivisere med 80 pct. i 2030 i forhold til deres niveau i 2019. De har forstået, at vi forbrugere - og forhåbentligt snart offentlige udbud - i stigende grad er klimakritiske forbrugere.

Derfor skal first-moverne anerkendes højlydt, for intet virker bedre end rollemodeller, der innovativt går foran alle andre.

Det er en lavthængende frugt, der skal plukkes.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden