EMNER

Dating.dk scorer kassen

Mens kunderne på Danmarks suverænt største datingsite Dating.dk scorer hinanden kan ejerne af sitet score et overskud for 2003 på 4,2 millioner kroner. Det er en fremgang på næsten 70 procent i forhold til forrige år. Dating.dk ejes af selskabet Freeway ApS. Selskabets fire stiftere fik ideen til det, der skulle blive en af de største danske internetsucceer, på et loftsværelse tilbage i 1998. Konceptet bag dating.dk, der har mere end 300.000 brugere om ugen, er indtil videre eksporteret til så forskellige lande som Storbritanien, Sverige, Norge, New Zealand, Singapore, Tyskland og Mexico. Dating.dk var i sine første leveår helt annoncefinancieret, men er nu delvist brugerbetalt. Servicen er stadig gratis, mens brugerne mod betaling kan få adgang til enn række ekstra funktioner.