Datter fortsat fængslet

AALBORG:Datterens fængsling blev stadfæstet, da Vestre Landsret i går behandlede et kæremål efter weekendens nordjyske familiedrama, hvor kvindens 60-årige mor blev dræbt. Både datteren og hendes far er sigtet for drabet, som begge nægter at være skyld i. Tilsyneladende er det manden, der er mindst belastet af det materiale, som politiets efterforskere i første omgang samlede sammen om drabet, der fandt sted i en ejendom på Hjedsbækvej i Suldrup. /ritzau/