David de Fries forlænger

David de Fries - har indgået aftale for to år. Privatfoto

David de Fries - har indgået aftale for to år. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Brønderslev Floorball Club Hot Shots unge super keeper, 20-årige David de Fries har forlænget sin kontrakt med klubben for yderligere to sæsoner - således, at den nu udløber i sommeren 2010. David de Fries kom inden denne sæson, til klubben fra talentfabrikken, Benløse FC på Sjælland, og er i sit første år for BFC Hot Shots også blevet udtaget til landsholdet. - Jeg har valgt at forlænge min kontrakt med Hot Shots, fordi jeg tror, at det er det sted jeg vil udvikle mig bedst. Jeg har også mulighed for, at lære af den bedste målmand der nogensinde har spillet i Danmark, og det er jeg glad og stolt over, siger David de Fries til NORDJYSKE Stiftstidende. At David de Fries er en ombejlet herre bevises af, at de danske mestre fra Frederikshavn Bulldogs, indtil flere gange har haft snøren ude efter ham - Dog uden interesse fra keeperen. - Jeg er utrolig glad for at David de Fries har forlænget med os. V - i har i Morten Andersen og David de Fries, det bedste keeperteam i Danmark med hhv. kæmpe rutine og stort talent. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at David en dag bliver Danmarks bedste målmand, siger sportschef Thomas Lodberg fra Hot Shots. Dennis Hansen (2010), Allan Jensen (2010), Thomas Jørgensen (2009) og Claus Nisbeth (2009) har allerede forlænget deres aftaler.