David mod Ballack

Hvis du af en eller anden mærkelig grund ikke ved det, så er jeg glad for at fortælle dig, at Spanien blev EM-mester i fodbold. De slog Tyskland – med Ballack på holdet. Fortjent, sagde selv tyskerne.

De plejer ellers – med heldet som medspiller – at rende med pokalerne, og som andre ”store” hold har de også en traditionel usagt opbakning fra medier, dommerne og fra hele det cirkus, som omgiver en event af den størrelse. Man kan godt lide overraskelser, men de små hold må næsten vise overnaturlige evner for at blive sportsligt imødekommet. Lad os skrue hukommelsen og tv-billederne tilbage til en af de indledende kampe – Kroatien møder Tyskland. Kroatien har bragt sig foran 2-1. Flere af de pressede tyske stjerner reagerer irriteret. Især holdets stjerne og anfører Michael Ballack, 31-årige midtbanestjerne der til hverdag spiller for Chelsea i England, men til fest trækker i den nationale tyske Goliat-trøje, har fået en fortjent advarsel. For et grimt frustrationsoverfald på en kroat. Nu jokker han rundt med munden formet som en hævnagtig streg – og umættelige onde øjne. På jagt efter en ny kroat, som han kan gi’ et spark. Nu kommer den kroatiske back i et fremløb i venstre side. Ballack går ud mod ham, men kroaten vipper elegant bolden forbi, men inden han selv får sig svunget med, modtager han et nederdrægtigt spark. Kroaten dratter rimelig nok om, og tager sig højlydt til benet. Ballack vender sig hoven mod dommeren. Han er mental klar til at modtage advarsel nummer to. Han ved godt, at den vil være fortjent, og betyder rødt kort, men han er kold. Han har det udtryk, som spillere godt kan ha’, når de ser, hvad vej sejren går, og har indstillet sig på, at det så også kan være dødligemeget. Nu skal de bare ha’ spark, de der kroatere, og måske kan stjernespillerens gåen forrest være inspirerende for de tyske hooligans, så de senere kan smadre nogle kroatere ude i byen. Men dommeren nøjes med at dømme frispark til Kroatien. Han lader Ballack slippe for udvisningen. Dommeren havde ej modet til at nappe den ballade der altid følger, når man smider en stjernespiller ud. Han fulgte devisen om at give de store mere snor. Senere hævede UEFA – det europæiske fodboldforbund – samtlige gule kort, så et enkelt gult kort i semifinalen ikke betød, at nogle missede finalen, men det betød også, at Ballack med sit gule kort fra kampen mod Kroatien – kunne gå mere fit for fight til kampen mod ”den lille” Tyrkiet, hvis hold var drænet for stamspillere på grund af for mange gule kort og skader. Tyrkiet havde fået nej fra UEFA til at indkalde nye spillere hjemmefra. Retfærdigt – eller sådan planeres vejen for de store. Vi så det mange gange. Da Rusland var så frække, at spille Holland helt væk. Flere hollandske frispark blev ikke dømt – og vi så det igen, da Spanien endelig fik straffesparkskål på Italien. Italienerne lavede flere dirty tricks som dommeren – i øvrigt ham der dømte Danmark som 3-0 taber i kampen mod Sverige – lod passere. Hver eneste gang gjorde han det med det selvhøjtidelige opblæste udtryk, som han ikke har patent på lige meget hvor ofte han bruger det. Ved flere lejligheder for han op – og gav bl.a. to helt misvisende advarsler til spanske angribere – for at filme i feltet, og for at protestere overfor en oplagt forkert kendelse. Det er svært at være den lille, men det er ret umuligt, når man spiller lige op med den store, og så skal døje med en dommer der foretager direkte ulovlige benspænd, fordi han vil give de store mere råderum. Når man nu mere end nogensinde før har brug for neutralitet. Nu er Spanien så fortjent blevet medlem af de stores klub og får dermed del i den længere snor. Det er i øvrigt mærkeligt, at tv-sportsjournalister sommetider kommenterer forløb og hændelser på en måde, hvor man sommetider får indtryk af, at de ikke tilpasser sig tv-gentagelserne, sådan kæler de også for de store. Det hænger jo desværre sammen med, at de helst ser de store hold gå videre, fordi det giver flere seere, og flere seere giver flere reklamer. Der er jo langt flere reklamer og penge i Frankrig mod Italien end Polen mod Rumænien. Altså nu Danmark ikke var med selvfølgelig. Godt det samme i øvrigt. Der er vel ingen, der tror at Morten Olsens tropper havde overlevet Sveriges gruppe. Så skulle det da ha’ været med danske dommere meget lig ham den opblæste. Frode Muldkjær er journalist. Bor i Dronninglund. Tidligere DR-medarbejder og tidligere formand for Børnerådet.

Forsiden