Sport

DBU retter: Damborg undgår karantæne

Fodboldens disciplinærinstans annullerer karantæne til Hobro-spiller

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

HOBRO:Efter en periode med masser af modgang fik superligaklubben Hobro IK torsdag aften endelig en god nyhed. Klubben har fået medhold i, at advarslen til Jonas Brix-Damborg for at tage bolden med hånden i mandagens kamp mod Esbjerg, var givet på et forkert grundlag.

Det sker med baggrund i, at dommer Dennis Mogensen - efter at have nærstuderet tv-billederne - nu erkender, at Hobro-spilleren ikke havde hånden på bolden.

Fodboldens disciplinærinstans har derfor valgt at nedsætte karantænepointene for Brix-Damborgs gule kort til nul. Det betyder, at han ikke kommer over karantænegrænsen og dermed kan være med i lørdagens opgør på udebane mod Randers FC.

Hobro havde også indbragt advarslerne til Mads Justesen og Thomas Hansen, der brokkede sig over det forkert dømte straffespark, for disciplinærinstansen. Disse gule kort og deres karantænepoint står dog ved magt.

- Advarslerne fastholdes, idet disse er givet for protester mod selve kendelsen, skriver DBU i kendelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst