De 1000 oplevelsers store dag

Noget at se på, snakke om, smage på, lytte til, røre ved og være sammen om

EGENSE/DOKKEDAL:Engang var de alle sammen fattige og levede at fisk, magert landbrug og krybskytteri, deroppe i det nordøstlige hjørne af Himmerland. I dag er rige på det, moderne mennesker efterlyser i deres travle hverdag: Storslået natur og 1000 måder at bruge den på. I går blev der øst af rigdommen i det første af tre store græsrods-arrangementer, nemlig Havets Aktivitetsdag. I Dokkedal var der mellem 200 og 300 mennesker i dagens løb, i Egense en anelse flere. Efter en dag med netop et hav af aktiviteter på kanten af havet koordineret af en lang række lokale kræfter og nogle stykker købt og lånt udefra, konkluderer projektets krumtap, Per Bang: - Det har bare været så godt. - Jeg er født heroppe i 1933, og der har aldrig været et sådant et mylder af liv på havnen i alle de år, fortæller fisker Bent Skjødt, der sammen med Aage Thomsen opfordrede publikum til selv at sy garn. Og det var et af de helt store tilløbsstykker. Lokale, tyskere og nordmænd forsøgte sig, og de to fik kun "ødelagt" et enkelt garn - sagt på den positive måde. - Det har været helt fantastisk, tilføjer Bent, mens Aage, der er pensioneret erhvervsfisker, fortæller om, hvordan det var engang, og hvordan han i dag forsøger at snyde krabberne og røgte sine garn i den allertidligste morgen. - Der er ingen torsk til at æde krabberne, så de æder skrubberne i garnene. I går fik krabberne 41 skrubber, mens jeg kun fik 12, fortæller han. Krabberne var imidlertid i allerhøjeste kurs hos børnene, der hele dagen flokkedes omkring badebasinerne med røre-fisk. I Egense blev der udlovet en præmie til den, der kunne holde den største ål længst, og i Dokkedal skar Flemming Sørensen fiskene ud og i stykker for at fortælle og vise, hvad der er indeni. - Øh, hvor sidder ørestenen, spurgte han fortvivlet med kniven langt inde i hovedet på en lille torsk. Aage Larsen, lokal fisker, der havde sørget for dagens fangst af makrel til bålmad og smagsprøver, iler til hjælp, men ånder alligevel lettet op, da biologen Jørgen Carlsen dukker op. Ved fælles hjælp lirker de det lille hvide balanceorgan ud af det, der engang var hovedet på en torsk. De markeller, Pernille Killerup fra Sund By rister over bålet og krydrer med karryurt, oregano og purløg, er skåret betydeligt pænere ud, og hendes mad får ros af selv folk, der normalt ikke spiser fisk. - Alting smager bare meget bedre, når det er lavet over bål, forsikrer projektkoordinator Lene Flensborg. Det gælder også de smagsprøver, som sender dufte helt udenfor den lille fiskerhytte, hvor SnapseLauget Cimbrerne holder til. Michael Arent Tingleff tager interesserede med ud på snapseruten, en lille gåtur på en halv kilometer i området, hvor man bare kan række hånden ud og finde urter til de første 15 gode snapse. Til gengæld må Heidi Nymark Jespersen have en hånd, for at komme op igen efter et prøvedyk en lastvognscontainer fyldt med havvand. - Mooar, nu må du godt komme op, lyder det bekymret fra datteren Mia, da hendes mor første gang med iltflaske og udstyr forsvinder ned på bunden af containeren, men mor vil ikke sådan videre op. - Det er fedt. Det er en fantastisk fornemmelse. I må godt smide nogle fisk eller nogle penge ned til mig, lyder det, og fruen tager et dyk mere. Sønnen Matias skal ikke nyde noget, men det er mest fordi han lige har set en gammel uhyggelig film om nogle dykkere, der ikke kan komme op.