Sindal

De allersidste forberedelser

I dag slås teltdugen op for 19. udgave af markedet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Formanden for markedsudvalget, Bjarne Pedersen, fik styr på slangerne, inden Carlsbergs udsendte dukkede op.FOTO: BENT BACH

SINDAL:”Fadøl 25 kroner” og ”Smirnoff Ice 35 Kroner”. Der lyder et par smæk med klipsemaskinen, og så er prisskiltene oppe at hænge ved et af serveringsstederne i det store markedstelt - et synligt bevis på, at det er dagen før dagen. Tjeklister bliver gennemgået for at se, hvad der endnu mangler, og så er der jo også lige alle de ting, som ikke er planlagt og alligevel skal ordnes. - Vi ramte forkert, da vi anlagde en af vores ølledninger. Den skal lige flyttes nogle meter, siger formanden for markedsudvalget, Bjarne Pedersen, der fik styr på den sidste bid af det underjordiske netværk, som forbinder en øl-tank, der rummer 33.000 liter, med stort set alle udskænkningssteder på markedet. Passende størrelse Markedet har på flere fronter haft vokseværk siden det første af slagsen for 19 år siden. Dengang kastede det 170.000 kroner af sig, mens normalen i dag er den halve million eller mere. Omkring 200 kræmmere lukkes ind hvert år, men selv om markedsfaciliteterne egentlig godt kunne rumme flere kræmmere, kommer det ikke til at ske - Vi vil ikke gøre markedet større af hensyn til kræmmerne. Vi er afhængige af hinanden, og som det er i dag, er der salg nok til alle, siger Henning Hendriksen fra markedsudvalget. I løbet af de fire markedsdage vil omkring 450 personer deltage som frivillige for at få omkring 600 vagter dækket ind. - Vi kan mærke, at det er blevet sværere at finde de folk, der skal til, men det lykkedes til sidst 20 år skal markeres Næste år runder markedet de 20 år, og det kommer ikke til at gå ubemærket hen. - Der bliver 100.000 kroner ekstra i underholdningen, lyder det fra Henning Hendriksen.