EMNER

De ansatte må ikke sige nej

Østerskovens ansatte kan ikke nægte at arbejde sammen med aggressiv elev

HOBRO: De 80 ansatte på Behandlingscentret Østerskoven i Hobro kan ikke bede sig fritaget for at arbejde med en bestemt elev, der på grund af sin hjerneskade reagerer aggressivt og uforudsigeligt. Det blev udgangen på et møde mellem bl. a. leder af Østerskoven Søren Davidsen, kontorchef Jørgen Godsk fra Nordjyllands Amts børne- og ungekontor og repræsentanter fra de ansattes fagforeninger. - Essensen af mødet er, at når man er ansat på Østerskoven, skal man have interesse i at arbejde sammen med eleverne. Har man interessen, men ikke føler sig rustet, må vi sætte ind med kurser og oplysning, siger Søren Davidsen. Mødet foregik ifølge Søren Davidsen i en god og konstruktiv stemning, hvor alle kom frem med deres synspunkter - ingen blev banket på plads. Søren Davidsen konkluderede efter mødet, og alle var enige. - Kan man heller ikke blive fritaget for arbejdet med en bestemt elev i en periode? - Hvis man har været ude for noget, der kan sammenlignes med en arbejdsskade, hvis psyken har fået et knæk, er det en anden sag. En person, der har brækket benet, sætter man jo heller ikke til at lave hårdt fysisk arbejde, siger Søren Davidsen. Han understreger, at de ansatte på Østerskoven skal gå til deres tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant eller direkte til ham, hvis de skulle havne i en situation, de ikke kan tackle. - Vi må så have en dialog om, hvordan problemet skal løses - skal vi sætte ind på det sikkerhedsmæssige, bygningsmæssige, eller er det måske uddannelse og indsigt, der skal til, forklarer Søren Davidsen. Han roser sit personale for at gøre en brav indsats og understreger, at de bestemt ikke er en flok forskræmte "kyllinger". Men den psykiske belastning i arbejdet med de senhjerneskadede kan være endog meget stor. - Rent fagligt kan man løbe panden mod en mur. Man spørger sig selv: Hvorfor I himlen reagerer eleven på den måde? Det kan være totalt uforudsigeligt, fordi det er svært at afklare præcist, hvilke centre i hjernen, der er ødelagt. Mange senhjerneskadede er reelt spærret inde i deres egen krop. De forbindelser, der skulle gå fra kroppen til hjernen er kappet over, og den hjerneskadede kan ikke mærke sig selv. - Så er det, at nogen reagerer desperat, i afmagt, for at mærke sig selv. Nogen råber og skriger, andre slår vildt ud med arme og ben. Hvis der står en i nærheden, bliver vedkommende ramt. Og de elever, der sidder i kørestol, bliver man jo nødt til at være tæt på for at kunne give dem pleje. - Og den afmagt smitter altså af på personalet? - Ja, man kan som ansat nå ud til grænserne af, hvad man kan klare, når man, lige mens man står og gør sit hjertes bedste for eleven, får et slag. På Østerskovens hjemmeside på internettet står der, at elever med voldelig adfærd falder uden for målgruppen, fordi personalet ikke er uddannet til at tage sig af dem. Men den holder ikke, ifølge Søren Davidsen. - Vi kan blive pålagt at tage en bestemt elev. Amtet kan blive nødt til at vride armen om på den institution, der er mindst uegnet til at tage sig af eleven. Hvad skal man ellers gøre af vedkommende? Der burde findes et særligt tilbud til den gruppe senhjerneskadede, der har en meget ekstrem adfærd og udadreagerende adfærd, og amtet er da også meget opmærksom på problemet og arbejder på at etablere en egnet institution, siger Søren Davidsen.