EMNER

De arbejder for børnene

Børnehave bliver lavet helt om og børnene ved det ikke

Joan Gajhede Damsgaard i den stribede at trøje er sammen med en anden forælder Vibeke Jensen og pædagog Heidi Sørensen ved at rydde personalerummet, som i stedet skal være dramarum med scene, udklædningstøj og mulighed for at høre høj musik. Sådan et rum har været et af børnenes store ønsker, og personalet bruger det alligevel ikke.
foto carl th. poulsen

Joan Gajhede Damsgaard i den stribede at trøje er sammen med en anden forælder Vibeke Jensen og pædagog Heidi Sørensen ved at rydde personalerummet, som i stedet skal være dramarum med scene, udklædningstøj og mulighed for at høre høj musik. Sådan et rum har været et af børnenes store ønsker, og personalet bruger det alligevel ikke. foto carl th. poulsen

SKAGEN:Børnene tror, at deres forældre er på arbejde. Og det er de voksne sådan set også. Men hvad børnene ikke ved, er at forældrene har arbejdsweekend i deres børns børnehave Kløvermarken. Ligesom i boligprogrammet fra Skrot til Slot så skal mange af rummene ryddes, de skal males, og derefter omorganiseres, så de får nye anvendelsesmuligheder. Og mandag morgen skal børnene have sig en gigantisk overraskelse, når de ser alt det nye forældrene og pædagogerne har lavet for deres skyld. Det er nemlig på baggrund af børnenes ønsker og udmeldinger omkring forholdene i en såkaldt BMV- børnemiljøvurdering at den nye indretning finder sted. De ansatte har interviewet og iagttaget børnene for at finde ud af, hvad de har brug for i deres dagligdag. Børnene har blandt andet udtrykt stort ønske om et sted, hvor de kan danse og optræde, så derfor bliver det tidligere personalerum lavet helt om til et dramarum.