EMNER

De arbejder med fortiden

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Denne mælkevogn kørte Poul Nielsen på en rute øst for Mylund indtil 1953.

FREDERIKSHAVN:Hvis man vil se, hvor hurtigt omstillingen indenfor landbruget er gået de seneste 50-75 år, så er landbrugsafdelingen på Knivholt et godt udgangspunkt. Hér mødes en flok pensionerede landmænd hver tirsdag formiddag, og at de alle er vendelboer, høres tydeligt på målet. Derfor vil der i det følgende forekomme udtryk, som en tilflytter syd for Limfjorden måske vil løbe sur i. Men vendelbomålet er jo en del af Vendsyssels sprog. - Prøw å si dæj hær mjælkwuw`n. A war da si"st, da tjy"r mæ dæj, å a ha" en ru"t, da jik frå Myluj å let øwer mod Østerwro. Det var dejgång, at Myluj ha både brugs og tjømaj, skuel og smej. No ær e wajt nok i lajsby længer, fortæller Poul Nielsen fra Sæby, hvor otiumet nydes efter at gården ved Skærum er blevet afhændet. - Så tjyr a u for å hent spajen mæ mjælk, å nær a kam tebaj ijan, så ha a fåt eksæmpel tjanmælk, smør eller petroleom mæ. Non ha spesjæl spaj, å dæm, da kon håe jæn eller tow tjyr, brogt da bette spaj. Mæn de hile var øwr i 1953, hæsti bløw tjyr i stal, å vi fæk lastbil. Denne tirsdag formiddag var Erik Dahl og Niels Mortensen fra Stenhøj og Hardy Larsen fra Lendum sammen med Poul Nielsen ved at få en kværn fra 1929 til at fungere. Den var fremstillet hos Brødrene Larsen i Asaa, og efter at have været skilt ad, repareret og malet, får den drivremmen sat på, og strømmen sættes til. Der går et par sekunder, så slår relæet fra. Men den slags småting er intet problem for en flok landmænd, der hele livet har været vant til også at være håndværkere. Godt nok blev smeden brugt til de større opgaver, men ligefrem penge til den slags luksus, var der ikke for mange af. Nu er det jo frivilligt arbejde, men dog ikke mere, end landmændene holder på deres ret til at følge overenskomsten. - Vi hår fåt fåtåålt, at de åffenli ansat får løn i djer pawser, så no håller vi åsse en pawse, forklarer de mens termokanderne kommer frem, og de fortæller historier. Det kunne godt være én som denne om den navnkundige Pisti Læ: ¿Det havde været markedsdag i Brønderslev, markedsbygningen lå jo der lige over for Pedershåb, og Pisti Læ var blevet lidt mere end almindelig forfrisket. Så på vej vestpå gennem mosen tar han holdt og parkerer lidt akavet i vejsiden - og straks falder i søvn. En anden bilist standser på grund af den alternative parkering, og går hen og banker på ruden: - Ær do dyj? Intet svar? - ÆR DO DYj, spørger han en fem gange, og endelig linder Pisti Læ på det ene øje, ruller vinduet lidt ned, og spørger: - Ær do ligsynsmaj?¿ De hygger sig gevaldigt, men nu kalder kværnen og arbejdet. - Vi jir daj a bette nøk å gång, hwa wej tjyr remmi? - Daj tjyr da fejl væj, mo sol. - De ær da no dingelværk de dær. Så ører den upåklageligt, og bygkerner bliver hældt i og ender hurtigt som mel, og det skal den også gøre, når der er julemarked på Knivholt 8.-9. december. Der bliver indstillet på utallige dingenoter, og det foregår med et langt livs faglig viden. Hvor skal al denne kendskab hentes, når disse fire i deres blå kedeldragter og kasketter ikke er mere: - Ja, de ær et gåt spørsmol. Vi ser på sist røwl, å det er kon a spørsmol om ti, så ær vi væk, siger Poul Nielsen. Lad os slutte med en sand historie. - Ka i håw i vås ti. Da war da aldri ukrut på markern. Mæn så kam majtæskern, å di smej ukrutte u ijan, å så war da jo såj ukrut te næst or. Tak til Karen Emmersen, Tversted, for ¿oversættelsen¿. Måske vil enkelte mene, at nogle ord er forkerte, men vendelbomålet er ikke kun én dialekt, men har sine afvigelser.