De bedste skal være bedre

Tour de France-udsendelserne har mange smukke billeder. Både af sportspræstationer og af franske byer og landskaber.

Skolevæsen 7. september 2010 06:00

De fleste franske marker ligner de danske, måske bortset fra noget vin og nogle flotte solsikkemarker. Men hvor er byerne dog forskellige fra de danske! Franske byer har mange store og flotte bygninger, som tv’s helikoptere viser os i imponerende billeder. Disse byer vidner om et land som i lange perioder har været rigt. Rigt ligesom Italien, Spanien, England og Tyskland, hvor der også er mange gamle imponerende bygninger. I Aalborg har vi Jens Bangs Stenhus og Budolfi Kirke. De er ikke noget udenlandske turister skriver hjem om. Andre nordjyske byer har endnu mindre, og i almindelighed kan danske byer slet ikke hamle op med byerne sydpå i Europa. Forklaringen på denne forskel er at Danmark normalt har været et fattigt land. Ser man historisk på det, er det undtagelsen at danskere er velstående. Det begyndte først for 150 år siden. Vi har heller ikke nogen garanti for at vi er velstående i fremtiden. Fremtidig velstand kræver det samme som skabte vores velstand fra midten af det 19. århundrede: Organisation, arbejdsomhed og uddannelse. Det danske samfund er stadig velorganiseret. Vi er dygtige til at samarbejde, der er næsten ingen korruption, offentlige myndigheder er effektive og respekteres, der er gode transportmuligheder selvom vores jernbaner er blevet håbløse efter europæisk standard, og vi har nem adgang til vand, el og it-forbindelser. Danskere er mindre arbejdsomme end mange andre. Ikke sådan at vi ikke arbejder hårdt i vores arbejdsuger. For det gør vi. Men over hele livet har vi for få arbejdsuger. Ferier, orlovsordninger og tidlig pension snupper mange af dem. Det ved alle for så vidt godt, men fagforeninger og politikere har låst hinanden fast. Den blå blok roser optimistisk en finanslov med et kæmpe underskud, og den røde blok taler i ret uklare vendinger om at nogle måske skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Ikke 365 dage om året, men i de forholdsvis få arbejdsuger vi har over et arbejdsliv. Jeg har ikke mødt nogen endnu der på tomandshånd siger de tror på nogen af delene. Men mange skriver i aviserne, også her i NORDJYSKE, at de skam har helt styr på fremtidens økonomi. Tjah. Vores uddannelser er sådan nogenlunde. Børnene er glade for at gå i skole, de fleste læser bedre end før, de erhvervsuddannede er dygtige, flere og flere får en lang uddannelse. Men selvom vi gør meget for de svageste, er de stadig dårlige, og der er stadig for få der får en uddannelse – erhvervs- eller videregående. Og så er der sket noget i resten af Europa mens vi har sovet i timen i Danmark. Omkring år 2000 begyndte de i udlandet at lægge planer for hvordan skolesystemet kan gør de dygtige endnu dygtigere. Ikke for at de skulle være en særskilt superliga af kloge hoveder. Nej, tanken er at deres evner også skal udvikles og bruges helt. Så trækker de endda sommetider os andre med op. Ligesom en særlig dygtig håndboldspiller eller korsanger kan løfte hele holdet eller koret. Nu har mange lande lavet særlige politikker for at finde talenterne. F.eks. skal engelske skoler have en strategi for at finde de 10 % bedste og give dem et særligt tilbud som en del af deres samlede undervisning i skolen. Og inden nogen besvimer af forargelse, skynder jeg mig at oplyse at det engelske skolesystem altså også er dygtigere til at få de svage med end det danske skolesystem! Det er ikke et enten-eller om man skal gøre de gode eller de dårlige bedre. Det er et både-og. Sådan er vi ikke vant til at tænke i Danmark, særligt ikke i folkeskolen. Derfor bliver det en væsentlig del af både uddannelses- og velfærdsdagsordenen de næste år at tænke anderledes om talentudvikling. Søren Hindsholm er rektor på Nørresundby Gymnasium og Hf (www.nghf.dk) og medlem af undervisningsministerens særlige talentarbejdsgruppe (synspunkterne i denne kant er forfatterens og ikke arbejdsgruppens). E-mail: s@hindsholm.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...