Norge

De bedste steder i Norge

I sin nye bog ”Skiguide til Norge” kommer forfatteren Eivind Eidslott med en række anbefalinger af, hvilkke skianlæg i Norge, der egner sig bedst ti de forskellige former for skikørsel. Bogen er den første komplette guide til norske skidestinationer, og forfatteren har besøgt 47 anlæg i Norge. Her er ekspertens anbefalinger: Bedste løjper: 1. Geilo 2. Trysil 3. Hemsedal 4. Norefjell 5. Hafjell Bedste offpiste: 1. Strandafjellet 2. Oppdal 3. Narvik 4. Røldal 5. Tyin-Filefjell Bedste terrænparker 1. Hemsedal 2. Hafjell 3. Trysil 4. Folgefonna 5. Oppdal Bedst for småbørns- familier: 1. Trysil 2. Geilo 3. Beitostølen 4. Hemsedal 5. Hovden Eivind Eidslott har sine personlige favoritter, og han foretrækker Oppdal. - Hemsedal er altid en vinderkandidat. Trysil er en vinder blandt løjpefanatiskere og småbørnsfamilier. Både Hafjell og Geilo mangler gode offpiste-muligheder. Så jeg holder på Oppdal, siger Eivind Eidslott til den norske magasin Fri Flyt. Der er flere grunde til at Eidslott holder mest af Oppdal. - Her finder du et omfattende løjpenet, en stor terrænpark og så meget offpistekørsel, at du kan blive ved i mange år. Oppdal har stadig meget at gøre inden for destinationsudvikling. Men når det gælder skikørsel, vil jeg påstå at stedet er en vinder. Og det er trods alt skikørslen, der er det vigtigste, siger Eivind Eidslott til Fri Flyt. I bogen er der også en række tips om, hvordan man gøre skiferien i Norge billigere. Her er nogle af tipsene: 1. Stå på ski i januar. Det er både billigt og forholdene er ofte gode. 2. Undgå de dyre perioder omkring jul, vinterferie og påske. 3. Vælg de mindre destinationer - de er ofte billigere. 4. Du behøver ikke at bo midt på bakken, det er billigere at bo et stykke væk. 5. Det er tilladt at ”prutte”. 6. Lej en stor hytte sammen med venner og del udgifterne. 7. Køb udstyret efter sæsonen- så får du flere penge at rejse for.

Forsiden