Ungdomsuddannelser

De brændte chancers kamp

Nordthys håndbolddamer brændte chancer på stribe i hjemmekampen mod HF Mors

Nordthy brændte mange chancer i kampen mod HF Mors, men det lykkedes dog topscoreren Marie Koldkjær at sende bolden i mål seks gange. Foto: Klaus Madsen

Nordthy brændte mange chancer i kampen mod HF Mors, men det lykkedes dog topscoreren Marie Koldkjær at sende bolden i mål seks gange. Foto: Klaus Madsen

HÅNDBOLD:- Vi kunne nemt have scoret 30 mål. Jeg vil sige til den syge træner, at spillerne skal have skudtræning. Lene Møller vikarierede søndag på bænken for træneren for Nordthys håndbolddamer, Jan Ottosen, der var ramt af sygdom, og hun så Nordthy brænde et hav af chancer i hjemmekampen mod HF Mors i opgøret i serie 1. Dermed kunne gæsterne sikre sig en sejr på 22-18. - Det var spillernes egen skyld. De brændte fem straffekast og 10-15 chancer, hvor de var helt blanke for mål, sagde Lene Møller. Kontrachancer Nordthy var bagud 13-8 ved pausen, men værterne fik i anden halvleg reduceret til 17-16. Her brændte thyboerne to kontrachancer, og morsingboerne kom foran 19-16. - Det var på de brændte chancer, at kampen blev tabt. I forsvaret var det godt nok, sagde Lene Møller. Nu har Nordthy 14 dage til at træne afslutninger, inden holdet igen skal på banen, og det er i et lokalopgør hjemme mod TIK Håndbolds tophold.lac [ Kampfakta: Nordthy Hallen. Håndbold, serie 1 damer: IF Nordthy-HF Mors II 18-22 (8-13). Målscorere for IF Nordthy: Marie Koldkjær 6, Irene Christensen 3, Nadja Kronborg 2, Jeanette Svenningsen 2, Malene Krüger 2, Jane Pedersen 2 og Kamilla Eriksen 1.