Als

De cyklede for Viking

Lørdag eftermiddag fandt 19. udgave af Tour de Als sted

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Ejlif Rasmussen

ALS:Det 19. Tour de Als, der lørdag eftermiddag blev afviklet, fulgte i store træk de 18 tidligere, men skilte sig alligevel ud.

18 gange har der stået håndboldklubben ASV 87 på invitationen til de cykelglade børn og voksne i området. Men denne gang var det den lokale boldklub, Viking, der stod for arrangementet, der havde samlet godt et halvt hundrede deltagere.

ASV 87, der var et samarbejde mellem Als, Skelund, Veddum og Øster Hurup, blev lukket ned med udgangen af juni, og Viking tog over. Dermed også for det traditionsbundne gadeløb. Det var der ingen, hverken ryttere eller publikum, der kunne mærke.

Det var igen anlægget på Springvandspladsen, der dannede start og mål for den et par kilometer lange rundstrækning, som cykelrytterne skulle tilbagelægge, så mange gange som muligt.

Det var også her, publikum samledes, og arrangørerne havde dækket op med åben grill, salg af øl og vand, og de heldige kunne hente gevinster i Vikings Venners tombola.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.