De dårligste får ingen behandling

Trods puljemidler og behandlingsforsøg fortsætter udstødelsen - et utidsvarende behandlingssystem kan ikke tackle psykisk syge misbrugere

EMNER 16. september 2002 08:00

NORDJYLLAND: De allersvageste danskere - hjemløse der har problemer med misbrug og fysisk og psykisk sygdom - falder igennem velfærdssamfundets behandlingssystem, fordi de ikke passer ind i systemet. - Vi har en stor dyr offentlig sektor, som er vældig god til at tage sig af de næstdårligste, men som samtidig udstøder de allerdårligste. Systemet må arbejde på at blive bedre til at tage sig af mennesker, som har komplekse problemstillinger, siger socialforsker ved Aalborg Universitet Tina Ussing Bømler. Behandlingssystemet er simpelthen ikke gearet til at tage imod klienter, som både har problemer med misbrug og sygdom. - I psykiatrien siger de: Du er misbruger, så du hører hjemme i et behandlingstilbud. Men i behandlingstilbuddet siger de: Du er psykisk syg. Du må tilbage til psykiatrien, Vi ser ofte, at systemerne henviser til hinanden, og for de her klienters vedkommende betyder det ofte, at de falder ud af behandlingssystemerne og ender på en boform for hjemløse, siger Per Thomsen, leder af Brobyggerselskabet - de udstødte i Aalborg Kommune. Per Thomsen understreger dog, at politikere og medier har ofret de hjemløse og udstødte langt større opmærksomhed i de senere år. Det kommer blandt andet til udtryk i Aalborg Kommune, som har været god til at udnytte puljemidler og sætte forsøgsprojekter i gang i samarbejde med de frivillige organisationer. - Der sker utroligt meget på området - også forskningsmæssigt, men der går stadig folk rundt på gaden, som ikke passer ind i systemet, siger Per Thomsen. Problemet i forhold til at hjælpe gruppen bliver ikke mindre af, at de udstødte sjældent opsøger hjælpen selv. I Aalborg har man sendt en gruppe medarbejdere på gaden for at opsøge de udstødte, ligesom man har indrettet socialkontor i et lokale på en nærpolitistation, så også aggressive klienter kan møde en sagsbehandler, og man arbejder med to frivillige sociale aktiveringsprojekter. Dertil kommer en lang række dag- og døgntilbud for de hjemløse. Tina Ussing Bømler anerkender, at området i de senere år har fået større bevågenhed, og at satspuljemidlerne har fået masser af forsøgsprojekter i gang. Men problemerne er ikke løst. - Parallelt med at vi etablerer projekterne, fortsætter udstødelsen. Det ligger i vores resultatorienterede tid. Vi måler, alt hvad vi gør, og vi vil helst arbejde med de mennesker, hvor man kan dokumentere resultater. Og i den proces bliver de svageste grupper sorteret fra, siger Tina Ussing Bømler. Blivesteder Det er 10-12 år siden, at de hjemløses forhold kom på den politiske dagsorden. På grund af berøringsangst kendte man ikke meget til gruppen, og de følgende år gik med at lære gruppen at kende og derefter etablere omsorgstilbud - for eksempel oprettelse af omsorgshjem. Men egentlig behandling af gruppen er der fortsat meget lidt af - også i de mange forsøgsprojekter. - Støtte og omsorg er godt nok for dem, der trænger til det. Men risikoen er, at væresteder bliver til blivesteder, og at dem som måske godt kunne komme videre, bliver hængende. Dermed fortsætter udstødelsen, siger Tina Ussing Bømler. Den borgerlige regering med Henriette Kjær (K) i spidsen for det sociale område har - med Tina Ussing Bømlers ord - genopdaget de frivillige. - Det er selvfølgelig fint nok at bruge de frivillige, men selv om vi bruger de frivillige, skal det ikke være sådan, at den offentlige sektor glider af på sit ansvar, siger Aalborgforskeren. Hun understreger, at det ikke er nok at give de udstødte en bolig. - De har brug for et hjem - ikke bare en bolig. De har brug for en tryg base, hvor de på sigt - og med professionel hjælp - kan få stabiliseret deres misbrug og deres psykiske sygdom, siger Tina Ussing Bømler.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...