Aalborg

De dansede samba i skolegården

Aalborg har i mange år kunnet prale af et karneval med sambaoptog, men det er så vidt vides første gang nogensinde, at Onsild ved Hobro har haft et.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Omvendte havebaljer blev brugt som trommer i Onsilds sambaoptog. Foto: Michael Bygballe

Sambaoptoget var kulmination på Onsild Skoles emneuge om Sydamerika. Udklædte børn og voksne gik syngende og spillende rundt om skolen. Langs ruten stod forældre og søskende. Nogle af sambabørnene spillede på omvendte havebaljer, andre fandt rytmen med hjemmelavede rasleinstrumenter. Inden for på skolen var der udstilling af de mange forskellige ting, som børnene havde fremstillet i løbet af emneugen. Der var bl. a. power point-præsentationer om det sydamerikanske kontinent, tegneserier, små vævede tæpper og mulighed for at få en sydamerikansk smagsprøve i form af kager.