De danske bonderøve

Sonja Sabinsky
Vi danskere er stolte af vores uformelle omgangstone - men i stort set alle andre lande kan det betale sig at holde på formerne. (Foto: Index Stock/Polfoto)
EMNER 28. december 2007 20:26

Man behøver ikke at rejse over grænsen for at erfare, at vi danskere - trods tidens gang fra industrisamfund over informationssamfund til globalisering - stadig har fødderne dybt begravet i bonderøvssamfundet. Det kan godt være, at vi ligger i første række på en lang række punkter i forhold til andre lande, men høflighedsmæssigt har vi træskoene på, og hvad enten vi befinder os i bussen, i supermarkedet, på gaden eller på kontoret, har vi ikke megen stil og god opførsel. Ord som ¿undskyld¿, ¿værsgo¿ eller ¿tak¿ har stort set forladt det danske sprog. De fleste har vænnet sig til det og er selv blevet trukket med ned, for hvem gider blive ved med at sige ¿værsgo¿ til serviceassistenten i supermarkedet, når man aldrig får ¿tak¿ til gengæld. Og hvilken serviceassistent gider blive ved med at sige ¿tak¿, når der aldrig bliver sagt ¿værsgo¿? Langsomt er vi som folk blevet lullet ind i dårlig opførsel, og det går jo nok, så længe vi bare bliver hjemme - men når vi rejser ud i verden som turister eller for at slå en handel af, bliver vi straffet. Men nu er der kommet en bog, som kan hjælpe os med at begå os - måske ikke i hele verden, men i hvert fald i 11 europæiske lande. Den er skrevet af en række danskere, der selv har opholdt sig adskillige år i det land, de fortæller om. ¿Håndbog i høflighed - kulturelle koder i elleve EU-lande¿ er redigeret af Ulla Gjedde Palmgren, der selv har levet en stor del af sit liv udenfor landets grænse. Hun siger: - Det har slået mig, hvor lidt danskerne har antennerne ude i forhold til andre kulturer Vi mangler simpelthen interkulturelle kompetencer. Og det kan mærkes på den nationale tegnedreng. En undersøgelse, der er udarbejdet for EU-kommissionen dokumenterer, at især små og mellemstore virksomheder går glip af eksportmuligheder, fordi de er for dårlige til at begå sig kulturelt: - Hvis vi tilegner os de andre landes sprog- og kulturforskelle, kan det i bogstaveligste forstand blive guld værd, konstaterer Ulla Gjedde Palmgren. En useriøs dulle Det handler om mellemfolkelig forståelse - at kunne læse de underforståede kulturelle koder og regler og spille spillet. Kan man ikke det - bliver man skubbet til side. Vi danskere opfatter franskmændene som temmelig arrogante, og det er muligvis også den side, de viser os - men ofte er der en grund. Hvis vi tager den dårlige vane med hjemmefra som ikke at hilse, når vi træder ind på en café eller i en butik, må vi regne med at få den kolde skulder. Det gælder i øvrigt i mange lande, så når man rejser ud, kan man lige så godt indlære sig denne regel: Ta¿ øjenkontakt og hils højt og tydeligt på tjeneren, butiksassistenten, receptionisten og taxachaufføren. Det kan godt være, at vi danskere selv godt kan lide vores lidt uhøjtidelige og uformelle måde at være sammen på, men når vi presser den facon ned over andre, ender vi ofte med at stå med håret i postkassen, fordi vi opfattes som primitive. Galt gik det for en yngre dansk erhvervskvinde, da hun skulle til forretningsmøde i Paris, fortæller Ulla Gjedde Palmgren. Det var varmt, så kvinden ankom i løs sommerkjole og sandaler, og hun gik straks til makronerne og foreslog kollegaen for det firma, hun var i audiens hos, at de skulle være dus. Resultat: Manden var meget reserveret under mødet; han anså nemlig den danske kvinde for at være useriøs på grund af påklædningen og tolkede, at hun lagde an på ham, da hun foreslog, at de allerede ved første møde blev dus. Kvinden kendte ikke spillereglerne og gik glip af en god handel - uden at vide hvorfor. Økonomi og sygdom er tabu Skal man på forretningsrejse er det altså en god idé at sætte sig ind i mødekulturen i det land, man besøger, for som dansker kommer man nemt - i de andres øjne - til at virke som en elefant i en porcelænsbutik. En god regel at skrive sig bag øret er, at der overalt i vores samfund hersker en langt mere uformel omgangstone, end der gør i stort set alle andre lande. Man har heller ikke samme flade hierarki som vi har, og det bliver vi nødt til at respektere, hvis vi vil have ordrebogen fyldt. Og har vi overlevet forretningsmødet, og der bliver budt på middag, er det en god idé ikke at bringe vore nationale yndlingsemner op. Thomas Harder, der tager sig af kapitlet om Italien, fortæller, at det er ualmindelig dårlig tone at tale økonomi og sygdom rundt om de italienske spiseborde. Den etikette gælder i øvrigt også i mange andre lande, så drop al snak om skat, friværdi, ejendomspriser og grå stær, når du rejser ud i verden. De gider ikke høre på det. Du bliver anset for at være primitiv. Tal i stedet om sport, kunst og kultur. Og når middagen er afsluttet plejer vi danskere faktisk at agere med takt og tone og sige ¿tak for mad¿, men ak, så plumper vi også i. I mange lande er det nemlig kun tiggere, der takker for maden. Alle andre roser. Med andre ord - der er masser af grøfter at falde i. Hvem kunne for eksempel vide, at det i visse lande anses for uhøfligt, hvis man kommer med en buket blomster, der er pakket ind i papir eller cellofan. Blomster skal ankomme i al deres nøgenhed. Så ved vi det! { ¿Håndbog i Høflighed - kulturelle koder i elleve EU-lande¿. Bogen er redigeret af Ulla Gjedde Palmgren, der selv har skrevet kapitlet om Frankrig. De øvrige lande som er beskrevet er Tyskland, Sverige, Storbritannien, Italien, Finland, Spanien, Polen, Belgien, Irland og Estland. Bogen er på 335 sider og koster 338 kr. Den er udkommet på forlaget Multivers, www.multivers.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...