De danske eliteaktier sætter ny højderekord

For første gang er det førende danske aktieindeks, C20 Cap, brudt igennem indeks 800. 19 af 20 aktier i plus.

Det står godt til på de førende danske aktier på C20 Cap, som ved åbningen torsdag for første gang hoppede op over indeks 800.

Efter fem minutters handel strøg indekset op på indeks 800,25. En udvikling, som især er båret frem af rederigiganten Mærsk, der onsdag fremlagde et stærkt kvartalsregnskab.

Dermed fortsætter fremgangen på det danske aktiemarked, efter at C20 onsdag lukkede i det hidtil højeste niveau, indeks 792,90.

Markedet nyder godt af opløftende nøgletal fra Japan og Kina, hvor det går bedre end ventet. Derudover kan referatet af det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank også spille ind.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst