De danske ubådes historie

Militær 1. december 2004 05:00

DANMARK: Den 5. oktober 1909 hejstes kommandoen på Danmarks første ubåd "Dykkeren". Dermed fik Danmark på lige fod med Sverige og Norge rådighed over det nyeste søkrigsvåben, torpedobåden, der kunne dykke og sejle under vandet. Drøm blev realistisk Drømmen om at kunne sejle under vandet havde beskæftiget menneskeheden gennem flere århundreder, men det var først i slutningen af 18-tallet, at denne drøm blev til virkelighed. På dette tidspunkt havde de teknologiske fremskridt medført, at det var muligt at få et sådant fartøj til at fungere. Gennem fremkomsten af de elektriske akkumulatorer havde man fået et passende maskineri til en ubåd, ligesom det rigtige våben til et sådant fartøj var blevet udviklet gennem torpedoen. Endelig fremkom det optiske periskop, der gav mulighed for at følge, hvad der skete på overfladen, selv om ubåden var neddykket. Ubåden blev ved sin fremkomst betragtet som et defensivt våben, og det blev hurtigt erkendt, at ubåden var et velegnet våben for danske farvande. Glansperiode I årene 1911 - 14 blev der yderligere anskaffet seks ubåde, og i løbet af 1. verdenskrig blev der yderligere anskaffet seks ubåde. I mellemkrigsårene blev endnu fem ubåde bygget og efter forsvarsordningen af 1937 blev fire af den lidt større såkaldte H-klasse bygget. I sandhed en glansperiode for ubådene, og en lærerig tid, i det man under 1. verdenskrig fandt ud af, at ubåden ikke kun var et defensivt våben, men kunne anvendes særdeles offensivt. Krig stoppede æra 2. verdenskrig blev enden på den danske ubådsæra. I 1941 måtte flåden udlevere seks torpedobåde til den tyske besættelsesmagt, og man frygtede derfor, at tyskerne også ville forlange udleveret ubådene. Den 29. august 1943 lykkedes det på Holmen at få sænket samtlige ubåde i flåden, således at ingen af disse faldt intakte i tyskernes hænder. Den æra, der var blevet indledt i den danske flåde i 1909, var dermed brat afsluttet, og et nyt ubådsvåben skulle bygges op. Lejede ubåde I 1946 lejede den danske flåde tre britiske ubåde, der var dobbelt så store som H-klassen. Anvendelsen af ubådene blev derfor totalt ændret. De skulle nu udgøre et fremskudt anti-invasionsforsvar og udføre efterretningsmæssige opgaver. I begyndelsen af 1950'erne planlagde man nye danskbyggede ubåde. Resultatet blev en større dansk ubådstype, den såkaldte "Delfinen-klasse", og i slutningen af 1960'erne byggedes to enheder af en mindre ubådstype, "Narhvalen og Nordkaperen". Dyre ubåde Men i slutningen af 1960'erne begyndte også en faglig diskussion inden for søværnet, om hvorvidt man fremover fortsat skulle have ubåde. Udgangspunktet var, at man ikke længere havde råd til at have mange skibstyper i den danske flåde, og et væsentligt punkt i efterfølgende politiske ytringer var de voldsomme anskaffelsessummer for ubåde, der klart lå højere end andre skibstyper, der benyttedes i Danmark. Så fra 1983 - 90 udfasedes "Delfinen-klassen", og med nød og næppe fik man politisk tilslutning til, at der blev købt 30-årige ubåde i Norge i stedet for at bygge dem selv. Der blev anskaffet tre af disse ubåde med de traditionsrige ubådsnavne "Tumleren, Springeren og Sælen". Men ved forsvarsforliget i 2004 besluttede politkerne at ubådene ikke længere skal være en del af det danske søværn. Kilde: SOK

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...