- De er dygtige

Landmand leverer til Højene

Jakob Gammelgaard
Jens Peter Lunden ved sit biogasanlæg, som nu også leverer varmt vand til Hjørring. arkivfoto: hans ravn
Højene 1. september 2006 06:00

HØJENE: Det nyeste skud på stammen af varmekilder, som forsyner Hjørrings borgere med fjernvarme er biogas. Hjørring Varmeforsyning har i år lavet aftale med landmand Jens Peter Lunden, der har trukket en varmeledning fra sit biogasanlæg og pumper varmt kølevand til boligområder i Højene. Der er dog stadig tale om en beskeden mængde - 2,5 procent af det samlede fjernvarmeforbrug bliver i år leveret af Jens Peter Lunden, og her i sommermånederne leverer han ikke. Biogas-varmen må nemlig ikke erstatte affaldsvarme fra AVV, så nu hvor forbruget er meget lille, kører fjernvarmen udelukkende på affaldsvarme. Alternativet for Jens Peter Lunden var, at varmen bare skulle lukkes ud. Derfor er den type fjernvarme også den absolut billigste. - Hjørring Varmeforsyning har været dygtige til at finde alternativer til naturgassen. Men set fra mit synspunkt er det noget skidt, for jeg ville kunne få en højere pris andre steder, siger Jens Peter Lunden. Ejere af andre biogasanlæg, bl.a. det tidlgere kommunalt ejede Dammen, har også forhørt sig om mulighederne for at levere varmt vand fra deres anlæg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...