De er skøre i VK

”De er skøre, de romere” siger gallerne i tegneserien Asterix altid. Man kan med rette omskrive bemærkningen til: ”De er skøre i den regering.”

Man kan også med rette beskylde regeringen for at være komplet handlingslammet, men man kan ikke beskylde den for at have den store retfærdighedssans. Evnen til at lytte til deres egne vælgere er slet ikke værd at skrive hjem om. På det seneste har jeg i Folketingssalen haft et par spørgsmål oppe, som beviser disse påstande fuldt ud. Første sag drejede sig om, at en ægtefælle, Ulla Pia, der er ansat hos sin mand, Karsten Lund, der har firmaet Coratana, og efterfølgende bliver fyret, ikke kan få understøttelse – selv om vedkommende reelt er udtrådt af virksomheden og står fuldt til rådighed blandt jobsøgende. Hun deltager i aktiveringsforløb og har i det hele taget gjort, hvad man skulle ved at betale sit kontingent til en a-kasse. Det er en helt urimelig situation, som tusindvis af selvstændige og deres ægtefæller kommer i hvert år. For reelt er der kun to muligheder for den erhvervsdrivende og dennes ægtefælle: Enten må man nedlægge virksomheden eller lade sig skille. Begge dele er ganske uacceptable i et velfærdssamfund år 2010. På den måde diskriminerer man de ægtefæller og selvstændige, som forsøger at drive en lille familieejet virksomhed. Det modsatte gør sig gældende, når regeringen nu har givet et skattenedslag til de 64-årige, som vælger at fortsætte med at arbejde de sidste år inden de 65 år, som giver ret til folkepension. Her har regeringen vedtaget en lov, der giver et skattenedslag på 100.000 kr., hvis man forbliver på arbejdsmarkedet, indtil man er 65 år gammel. Det har fisker Ole Olsen fra Skagen så tænkt sig at gøre. Men han har fået at vide, at fordi han er løsarbejder og har skiftende, varieret ugentlig arbejdstid. Det har fiskere jo ofte, og så kan Ole Olsen ikke få skatterabat – selvom han fortsætter med at arbejde, til han er 65 og aldrig har modtaget en eneste krone i understøttelse. Hvis det derimod var hans skipper – der som selvstændig arbejder nøjagtig de samme antal timer – så ville han kunne modtage en skatterabat på 100.000 kr. Derfor spurgte jeg vor ny skatteminister, Troels Lund Poulsen, om hans mening. Han sagde såmænd, at det var ganske fornuftigt, når der var forskel på selvstændige og lønmodtagere. Men hvorfor er et af de helligste principper i vores grundlov den, at der er lighed for loven, og at man ikke må diskriminere. Diskrimination er der da i allerhøjeste grad tale om her, og derfor burde man sørge for at bringe disse uhyrligheder til ophør og ikke bare må affinde sig med, at der skal være ”forskel mellem selvstændige og lønmodtagere”. Er det retfærdighed? Jeg har derfor kaldt Beskæftigelsesministeren i samråd, om hvor hun vil løse disse urimeligheder.