EMNER

De er vilde med dans

JERSLEV:Årets nyhed i JSIs gymnastikafdelings program er “Vild med dans”. Der bydes på 10 gange pardans for voksne og unge. Tilbuddet har tiltalt mange, så ikke mindre end 35 par har tilmeldt sig. Det har derfor været nødvendigt at oprette tre hold mod de planlagte to. Dansen begynder fredag aften i Toftegårdsskolens gymnastiksal. Peter Bohn er instruktør. Det kan endnu nås at blive meldt til hos udvalgets formand, Birgit Nedergaard.