De er vilde med stand ud

Stand up-komikere fik en god modtagelse

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stand up komikerne fik lattermusklerne i sving Foto: Bent Bach

BRØNDERSLEV:- Jo mere I hujer og klapper. Jo bedre show får I. Den opfordring fik publikum, da der var stand up show på Brønderslev Bibliotek. Det gav bonus. Publikum var ellevilde med de fire stand-up-komikere Anders Fjelsted, Rune Klan, Michael Schøt og Æslet, hvis borgerlige navn er Carsten. Men i Brønderslev er man nu vilde med stand-up-komik. Det fik arrangørerne også sikkerhed for med showet. Omkring 150 havde fundet vej til showet. Det blev holdt i Salen på Brønderslev Bibliotek. Da der var stillet små borde op, var der ikke plads til 200, som der ville være med stolerækker. - Men vi synes, at det er mere hyggeligt med små borde, siger Henrik Hald fra Musikforeningen Foxtrot. Det var Foruden Musikforeningen Foxtrot Brønderslev Kommunes kulturpulje, der var arrangør. Det var hovedsageligt unge, der var mødt op for at få lattermusklerne i brug. Og det fik de til fulde. Ikke mindst da alles ven, Rune Klan, gik på scenen med sit forrygende show. Han optrådte med sine sindssyge påfund. Publikum var nærmest ved at flække af grin, da han optrådte.Rune Klan har tryllet siden 1987, men han har formået at forny sig. Han er også blevet etableret navn i internationale magikerkredse. Michael Schøt opdager altid latterlige og uretfærdige ting i verden, som han bruger i sit show. Selv om det er dybt alvorlige emner, der er tale om, har Michael Schøt øje for det latterlige. Michael Schøt var i 2003 én af forfatterne bag TV3-serien ”Parlamentet”. Også Anders Fjelsted beviste, at han er en meget rutineret komiker. Han optræder i en skudsikker stil og med underspillet charme. Han skyder på sig selv, men også på alle andre. - Det er på opfordring, vi laver dette show, fortæller fritids- og kulturkonsulent Inger Aarup-Kristensen.