De får kortere til arbejde hver dag

Den sidste skorsten hos Nestlé forsvinder et lille stykke hver eneste dag

HJØRRING:”Og skorstensfejeren så ganske stift på hende, og så sagde han: “Min vej går gennem skorstenen! Har du virkelig mod til at krybe med mig gennem kakkelovnen både gennem tromlen og røret? Så kommer vi ud i skorstenen, og der forstår jeg at bruge mig! Vi stiger så højt, at de ikke kan nå os, og øverst oppe er der et hul ud til den vide verden”! Det ovenstående kommer naturligvis fra H. C. Andersens eventyr ”Hyrdinden og skortstensfejeren”. Og det er meget rammende i denne tid, hvor der netop arbejdes med nedrivningen af den sidste skorsten ude på Nestlé-grunden på Åstrupvej. I gennem den sidste uges tid har skorstensarbejderne fra specialfirmaet i Esbjerg, Skorstensbygger Aa ApS hver eneste morgen entret de mange trin på den gamle gule murstensskorsten. Men for hver eneste arbejdsdag der går, har specialarbejderne dog i bogstaveligste forstand fået kortere til arbejde. Nedrivningen foregår nemlig på en helt speciel facon. Når vovehalsene først er kommet op i toppen af skorstenen, arbejder de sig støt og roligt nedad stykke for stykke. Med specielle el-hamre bliver hver eneste mursten banket løs. Men stenene ryger ikke ud over kanten men ned i selve skorstenen. Her er der nede ved jorden banket et stort hul ud, så murbrokkerne kan komme ud. Så med få minutters mellemrum lyder der nogle gevaldige brag nede i gården, når et nyt læs afbankede mursten vælter ned. Og dem er der adskillige af. Ifølge Henning Aa, der ejer specialfirmaet sammen med sin bror Hans-Peter Aa er der cirka tale om 200 tons mursten. Og en gammel mursten med mørtel vejer lige omkring to et halvt kilo. Så med et slag på tasken skal der i alt nedrives ikke mindre end 80.000 sten. Tirsdag var specialarbejdernes femte arbejdsdag med skorstenen, for dårligt vejr har ifølge Henning Aa forsinket arbejdet noget. Men arbejdet skulle dog være færdigt om cirka 14 dage: - Vi når cirka tre fag hver dag. Her er der 1,60 meter mellem hvert afstivnings-jernbånd, så det bliver vel mellem fire en halv og fem meter, vi kommer ned hver dag, siger Henning Aa. Da nedrivningsarbejdet begyndte, var det i 62 meters højde over Hjørring. Og her er det lidt pudsige, at Henning Aa faktisk nu er ved at rive det ned, han selv har bygget. Skorstenen var nemlig ikke oprindeligt 62 meter høj, idet Henning Aa for cirka 17 år siden var med til at mure yderligere 24 meter på den dengang ”kun” 40 meter høje skorsten. Og nu forsvinder den så stykke for stykke eller måske rettere vovestykke: - Man skal vel nok være af en speciel type folkefærd for at klare det her arbejde - man skal i hvert fald ikke være bange for højder. Men nu har min bror og jeg arbejdet med denne slags arbejde i 27 år, og vores far arbejdede med det i 50 år, siger Henning Aa, der dermed ikke minder særlig meget om Andersens stakkels hyrdinde: ”Hun havde aldrig tænkt sig det således. Hun lagde sit lille hoved op til sin skorstensfejer og så græd hun, så guldet sprang af hendes livbånd: “Det er alt for meget!” sagde hun. “Det kan jeg ikke holde ud! Verden er alt for stor! Gid jeg var igen på det lille bord under spejlet! Jeg bliver aldrig glad, før jeg er der igen! Nu har jeg fulgt dig ud til den vide verden, nu kan du gerne følge mig hjem igen, dersom du holder noget af mig!” Dog er ét ganske sikkert og vist - ned skal specialarbejderne nu nok komme ...