De får råd til et nyt køkken efter sommerfesten

Formand undrer sig over, at de mange loppemarkeder ikke kan mærkes på omsætningen

FREDERIKSHAVN:- Hver eneste weekend fra april og stort set hele sommeren er der loppermarkeder alle mulige steder i kommunen. Alligevel oplever vi igen i år en flot omsætning, og er godt tilfredse. Men der skal nye tiltag til for at folk skal blive ved med at komme. I år havde vi for eksempel et større udvalg i vores madbod og det gav en fordobling i omsætningen. Det fortæller Søren Borup fra FDF, der er medarrangør af den store sommerfest i Ungdomsborgen. Når det går så godt blandt andet med loppemarkeder, så skyldes det ifølge Søren Borup to ting. Folk er gode til at donere lopper og har år efter år bestemt at Ungdomsborgen skal have tingene. - Og så betaler folk pænt, fordi de ved, det går til et godt formål. Da jeg for eksempel sagde, at en ting skulle koste 20 kroner, og vedkommende sagde det var for meget, så svarede jeg i spøg at han da gerne måtte få den for 25 kroner, og det var han med på. Arrangørerne har således overordnet set oplevet et stigende overskud i de seneste år. I 2002 gav sommerfesten 50.000 kroner i overskud. - Og vi regner bestemt med at nå samme overskud i år, siger Søren Borup. Pengene skal bruges til at installere et helt nyt køkken i Ungdomsborgen. Det gamle er næsten 30 år, og der hårdt brug for et nyt køkken. -Køkkenet skal kunne bruges til at lave mad sammen med børnene, og så skal vi også i højere grad til at leje lokalerne ud til selskaber. Da vi ikke har haft ordentlige køkkenfaciliteter hidtil har vi kun lejet ud i begrænset omfang. I de seneste år har Ungdomsborgen gennemgået en gennemgribende renovering, og tilbage står nu kun det gamle køkken.Selv