Børnepasning

De fandt på plads - alle 110

Børnehavebørn og vuggestuebørn flyttede ind i deres nye fusions-institution i Skagen mandag morgen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vuggestuen har hjemme i den ene ende af Kløvermarken, og der gok faktisk ingen tid, inden børnene var i gang med at lege. Foto: Peter Broen

Nu må vi lige se, hvor mon vi skal hen? Det var det spørgsmål, der blev stillet flest gange mandag morgen i Skagens nye daginstitution Kløvermarken. Efter at personalet i børnehaverne Kløvermarken og Søstjernen og vuggestuen Regnbuen havde brugt hele lørdagen på at køre flyttelæs og på at få møbler og en stor del af alt det øvrige inventar på plads i den nye udgave af Kløvermarken, var det første dag for 110 børn og deres forældre mandag, og når man, mens det endnu er lidt mørkt ude, kommer til en bygning med 26 yderdøre, kan det umiddelbart være lidt uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal hen. Det uoverskuelige var dog ikke at mærke indendørs - her var der tværtimod en rigtig fredelig stemning og af en daginstitution med 80 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn at være utrolig stille. - Det hænger sammen med, at den nye institution ikke blot et et passivt hus, når vi tænker på energiforbrug, det er også et stille-hus, fortæller lederen af institutionsområdet i Skagen, John Høst Sørensen. Der gik heller ikke ret lang tid, så havde i hvert fald børnene fundet ud sig til rette og frem til fællesområdet mellem børnehave og vuggestue, hvor mange af de voksne var at finde denne første dag. Det er børnehaverne Søstjernen og Kløvermarken, der er blevet samlet i den nye Kløvermarken, og børnehaven har fået sig et nyt navn, så alle 80 børn nu går i den sammen børnehaven - Pilekrattet. Vuggestuen hedder stadig Regnbuen, og det er 30 af de godt 40 børn, der var i den tidligere Regnbuen, der er flyttet til Kløvermarken. De resterende skal om nogle uger flytte til Trindelvejs Børnehave. Den er netop nu ved at blive udvidet og bygget om til en rigtig integreret institution. For selv om Kløvermarken rummer både en børnehave og en vuggestue, er de to stadig adskilt, og de har til huse i hver sin ende af den nye bygning. Men de er ikke mere adskilte, end at børnehavebørnene kan komme forbi og lige kigge over et "Skagen-stakit" og se, hvad de små har gang i.