De fighter videre på Amanda Seafoods
Medarbejderne producerer torskerogn i et hav af variationer

Galleri - Tryk og se alle billederne.
FREDERIKSHAVN:Amanda Seafood at er den virksomhed i 2012 som har kæmpet allermest og allerbedst. De løb mandag med ”Årets fighterpokal. NORDJYSKE har besøgt Amanda Seafoods, hvor lagerbygningernes patina fortæller historien om en fiskevirksomhed, der har ligget på samme matrikel i den nordlige del af Frederikshavn i årtier.
- Amanda Seafoods havde produceret makrel siden 1940-erne, men vi tjente ikke nok på det. Derfor blev makrelproduktionen udliciteret til Sæby. Det gjorde ondt. Der blev revet nogle dybe rødder op, da makrelproduktionen var hjerteblod her på fabrikken, konstaterer den 41-årige direktør i Amanda Seafoods, Jesper Kold Sørensen.
Konsekvensen var, at Amanda Seafoods gik fra at have haft 50 medarbejdere til 31.
Uden makrel blev der fokuseret på det, Amanda Seafoods var bedst til, nemlig torskerogn, som man i øvrigt opfandt i Frederikshavn.
- Ingen andre fabrikker havde gjort rognproduktion til deres hovedbeskæftigelse. Vi ville være bedst til rognvarer og have det som kerneprodukt, siger Jesper Kold Sørensen
Et særligt tubeanlæg og den større fokus på rognvarerne fik vendt underskud til overskud og man tænker hele tiden fremad.
Hvad med fisk i skiveskåret pålægsformat?
Pålægsformatet skal gøre det lettere for forbrugeren at købe spise fisk, når makrellen, torskerogn, tun og laksen allerede er i skiver.
Og kan man kombinere fisk og pølse? Det mener Amanda Seafoods som forventer at have en fiskepølse klar i begyndelsen af det nye år. Den bliver røget, og får samme konsistens og knæk som man kender det fra en normal svinepølse. Jo opfindsomheden er der masser af på fabrikken. Og det giver en tilfredsstillelse og en glæde at gå på arbejde.
På fredag er der igen glæde på Amanda Seafoods. Da overrækkes Fighterpokalen og præmien på de 50.000 kroner til de ansatte på virksomheden på Constantiavej.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.