De fik kun tre år sammen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søren Lodberg Hvas i samtale med et af medlemmerne fra menighedsrådet, Kirsten Svensmark Møller Foto: De 12 Kirker

Et halvt år efter, at Grundtvig havde mistet sin første kone, Lise, blev han i en alder af 67 år gift med den 38 årige ejer af godset Rønnebæksholm, Marie Toft. Mødet blev meget afgørende for Grundtvig, både fordi han var stormende forelsket, og fordi det fik betydning for hans fremtidige kristendomssyn.


Desværre fik parret kun tre år sammen, da Marie blev meget syg af brystbetændelse efter hun havde født sønnen Frederik Lange Grundtvig. Hun døde i 1854.
Søren Lodberg Hvas leverede en gribende fortælling om Grundtvig og Marie Toft. Det var en bevægende historie, som med sin forståelse af kærligheden også har bud til nutiden. Samtidig var det en beretning om Grundtvigs liv i en tid med stærke åndelige og nationale brydninger, som fik blivende betydning for dansk folkeliv og kirkeliv.
Efter foredraget trakterede menighedsrådet i Vilsted med ostebord og rødvin. Efter kommentarerne at dømme faldt både foredrag og traktement i god jord hos de 30 fremmødte.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.