De fleste dørmandssager ender med frifindelse

Retspleje 12. juni 2003 08:00
KØBENHAVN: Det er meget vanskeligt at overbevise dommerne om, at udlændinge er blevet udsat for ulovlig diskrimination af dørmænd og deres chefer. Siden 1994 har Københavns Politi rejst 13 straffesager om forbud mod forskelsbehandling. Men statistikken fortæller, at de fleste anklagede går fri. Seks sager er endt med domfældelse, mens der er sket frifindelse i syv tilfælde, oplyser politiadvokat Lise-Lotte le Maire. - Det viser, at det godt kan være svært at løfte bevisbyrden i disse sager, siger hun. Denne erfaring betyder samtidig, at anklagemyndigheden bliver nødt til kritisk at vurdere sagerne, når man skal beslutte, om der skal rejses tiltale eller ej. En del sager opgives på bevisets stilling, fortæller Lise-Lotte le Maire. Lovbekendtgørelse 626 drejer sig om forbud mod forskelsbehandling på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Det er strafbart at nægte at servere for eller nægte at give folk adgang til et sted, der er åbent for offentligheden, hvis afvisningen f.eks. sker på grund af personens hudfarve. Loven giver mulighed for at straffe med bøde eller fængsel indtil seks måneder, men i praksis er sanktionen meget beskeden. Dørmænd får typisk en bøde på 1000 kroner, mens bestyrere eller ejere af diskotekter og andre steder idømmes bøder på 5000 kroner. Det var således taksten i sagen fra Esbjerg mod Niels Aage Bjerre, "Pizza-Aage". På spørgsmålet om hvorvidt bødeniveauet er rimeligt, siger politiadvokaten: - Det sker jo, at bøder hæves, men det har landsretten ikke fundet grundlag for at gøre. Men Lise-Lotte le Maire tilføjer, at det ikke kan afvises, at anklagemyndigheden på et tidspunkt vil tage initiativ til at kræve højere bøder fremover. /ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...