De første fem navne er på plads

Sommeren 2008 byder blandt andet på koncert med Gnags, Big Fat Snake samt Rugsted & Kreutzfeld

Anders Kjærgaard
Gnags med Peter A.G. i forgrunden er med på Knivholt.
Floorball 8. december 2007 05:00

FREDERIKSHAVN: Sportens Venner er allerede langt fremme med planlægningen af Knivholt Rock 2008. Således kan Uffe Hansen, der er formand for Sportens Venner, nu offentliggøre de første fem navne, der kan opleves i Frederikshavn i dagene 23. og 24. maj, hvor det efterhånden tradionsrige arrangement løber af stablen på Knivholt. De fem navne er Gnags, Danser med drenge, Rugsted & Kreutzfeld, Big Fat Snake og Johnny Madsen. - Vi er godt med og regner med at kunne offentliggøre resten af programmet lige efter nytår, siger Uffe Hansen. Han tilføjer, at man har skrevet kontrakt med Johnny Madsen på rigtig mange koncertgæster opfordring. - Vi lytter meget til gæsterne, når vi går på pladsen, og forsøger hvert år at sammensætte et program, der rammer bredt på vores målgruppe - som klart er det voksne publikum. Vi satser på musik af høj kvalitet - det bedste af det bedste fra den danske rock scene. I 2008 må vi desværre se bort fra Kim Larsen, som ellers har været gæst på den store scene fredag kl. 20 i alle årene - men Kim Larsen er ikke på tour i Danmark til sommer, siger Uffe Hansen Billetsalget er startet på Festivalbilletter.dk, og fra onsdag i næste uge kan billetterne også købes i Spar Nords afdelinger i Nordjylland. Første først billetter - maksimalt 2000 styk - sælges til billig pris inden årets udgang. Efter nytår stiger prisen. - Salg af VIP-billetter som firmaarrangementer er blevet en mega succes, og i 2008 sælger vi to slags VIP billetter. Begge billettyper giver adgang til specielt vip-telt med egen bar og toiletter, og vi serverer en mexicansk buffet lørdag aften, fortæller Uffe Hansen. selve pladsen indrettes på og omkring dyrkuepladsen ved Knivholt, og der vil være musik non stop fra to scener. De store bands spiller på den store scene, og i pauserne, vil der være musik fra telt-scenen. Her vil Sportens Venner præsentere nye danske ¿upp coming¿ navne, og et par lokale bands vil også være på plakaten. Igen i år vil der ved den store scene være opstillet storskærm. Sportens Venner har cirka 750 frivillige hjælpere igang fra de tre foreninger der står bag foreniningen - nemlig Gærum IF, Kvissel IF og FC Outlaws. - Udover disse foreninger har vi 3-4 andre foreninger inde som hjælpere til forskellige opgaver. Uden alle disse hjælperes utrolige indsats kunne så stort et arragement slet ikke lade gøre, konstaterer Uffe Hansen. Han også i år udsolgt - hvilket vil sige cirka 11.000 gæster.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...