De første priser til initiativrige

Thisted Forsikring uddeler for første gang 200.000 kroner blandt 143 ansøgere

Lokalsikringsprisens dommerkomite består af borgmestrene Lauge Larsen (S), Morsø Kommune, og Lene Kjelgaard Jensen (V), Thisted Kommune, sammen med Hans Chr. Jeppesen, direktør for EUC Nordvest stående til venstre og turistchef Ole Riis Christensen,

Lokalsikringsprisens dommerkomite består af borgmestrene Lauge Larsen (S), Morsø Kommune, og Lene Kjelgaard Jensen (V), Thisted Kommune, sammen med Hans Chr. Jeppesen, direktør for EUC Nordvest stående til venstre og turistchef Ole Riis Christensen,

På mandag 16. januar uddeler Thisted Forsikring for første gang Lokalsikringsprisen, der består af 200.000 kr. til lokale projekter og initiativer. 143 meget forskellige ansøgninger har været omkring en dommerkomité, der består af borgmestrene Lene Kjelgaard Jensen (V), Thisted, og Lauge Larsen (S), Mors, samt EUC Nordvests direktør Hans Chr. Jeppesen og turistchef Ole Riis Christensen, Thisted. Thisted Forsikring har gennem årene støttet en lang række lokale foreninger og initiativer med sponsorater og tilskud. Men ikke alle har været klar over muligheden. Derfor har selskabet samlet en stor del af sin støtte til de lokale initiativer under navnet "Lokalsikringsprisen", som kan søges af alle i Thy og på Mors. - Vi vil gerne støtte gode initiativer i lokalområdet, og tanken bag Lokalsikringsprisen er at synliggøre muligheden for dem, der har et projekt og tænker, "hvordan kan vi komme videre". De gode ideer skal frem på banen, siger direktør i Thisted Forsikring, Dennis René Petersen. Lokalsikringsprisen består af en halvårlig pulje på 200.000 kr., der fordeles på ca. 15 ansøgere. De enkelte støttebeløb svinger fra 5000 kr. til maksimalt 50.000 kr. Prisen kan søges af såvel foreninger som af enkeltpersoner, og der er ifølge direktøren ingen grænser for, hvad der kan søges til. Større fælles værdier - Som en af områdets største virksomheder føler vi et ansvar og vil gerne belønne gode ideer, som kan være med til at understøtte lokalsamfundet og skaber større fælles værdier. Hvis vi vil noget med lokalsamfundet, må vi selv tage ansvar for udviklingen ved at tænke, handle og agere lokalt. Vi kan ikke forvente, at tingene sker fra København. Og skal vi fastholde og tiltrække unge mennesker og familier til Thy og Mors, så er en af vejene at skabe gode tilbud og initiativer, siger Dennis René Petersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.