De første spring på vejen som konkurrencemennesker

Børnene får karakterer for deres præstation på holdet

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

FG 90 er blandt de foreninger, som satser på og har haft succes, at deres gymnaster skal deltage i konkurrencer. i TeamGym skal børnene både kunne præstere i rytmeserier som denne og i spring på gulvet og i trampolin. Foto Kim Dahl Hansen

SÆBY:Der er masser af gymnstikopvisninger i disse uger, der handler om, at alle skal kunne være med.

Men for de 475 børn, der lørdag deltog i de nordjyske mesterskaber i TeamGym i Sæby Fritidscenter handler det om om konkurrere.

44 hold fra ni foreninger under DGF (Danmarks Gymnastik Forbund)var på gulvet for at dyste i de tre discipliner: Rytmeserie, trampetspring (trampolin) og måttespring på fiberbane. Gymnasterne bliver bedømt af uddannede dommere efter et nationalt reglement i de forskellige discipliner, og det er børn helt ned til 6 år.

Det fortæller Mette Mønster fra DGF Nordjylland.

- Og børnene glæder sig til konkurrence. I de år jeg har været med er der ikke et barn, der ikke har villet gå gulvet. Hvis de ikke vil være med til konkurrencer er de faldet fra, inden en dag som denne, siger Mette Mønster.

Faktisk er hele ideen med Det Nordjyske Mesterskab, at børnene lærer at deltage i konkurrencer. Holdet får en samlet bedømmelse, mens træneren får de enkeltes karakter at vide, så trænerne ved, hvem på holdet de skal udtage for eksempel til springene.

Danmarks Gymnastik Forbund havde arrangerekonkurrencen i samarbejde med FG 90 fra Frederikshavn og der var hold med fra Sæby, Østervrå og længere væk fra som Viborg, Randers og Århus.

- Og der vil blive vist gymnastik af høj klasse, for nogle af holdene er allerede blandt de bedste i Danmark, siger Else Schaltz fra FG 90, der selv deltog med ni hold.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.