Fodbold

De gamle fra JIF var for snu

V. Hjermitslev tabte hjemmekamp i serie 5 mod Jetsmark med 3-0.

De stribede fra VHB havde nok at gøre med at forsvare sig

De stribede fra VHB havde nok at gøre med at forsvare sig

Hjemmeholdet var hårdt ramt op til kampen idet flere afbud indløb lige før kampstart, og en enkelt spiller havde helt glemt kampen. Samtidig skulle de møde et af topholdene, som bestod af mange tidligere topspillere. Selvom gennemsnitsalderen var væsentlig højere hos det gæstende hold, forstod VHBérne ikke at udnytte den force, de havde i hurtighed. De "gamle" fra JIF var for snu og teknisk gode til at hjemmeholdet kunne gøre meget andet end at forsvare sig og slå til med hurtige kontraangreb. Allerede efter 10 minutter kom udeholdet foran 1-0 og efter scoringen fulgte flere store chancer til gæsterne. Hjemmeholdet kom bedre med i kampen i slutningen af 1. halvleg, bl.a. havde den unge Kasper Rasch et skud på stolpen. Kort inde i 2. halvleg kom JIF på 2-0, igen på klogt spil med hurtige førstegangs afleveringer. Det 3. og sidste mål fladt kort efter og denne gang var målmand Brian Holm direkte uheldig, da han havde reddet forsøget i første omgang, men bolden skruede lige så stille indover ham. Efter den scoring var det som om udeholdet var tilfredse og lod hjemmeholdet få bolden lidt mere, men de blev aldrig rigtig farlige. Den eneste trussel var den unge Kasper Rasch, der flere gange udfordrede på venstrekanten, men oftest løb hjemmeholdets spillere i offside fælden.