Brønderslev

De gamle kirkebænke havner i småt brændbart

Brønderslev Kirkes bænke skal ikke ende som værtshusinventar

Kirkebænkene skal ikke ende som værtshusinventar. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Kirkebænkene skal ikke ende som værtshusinventar. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

BRØNDERSLEV:Bænkene i Brønderslev Kirke skal ikke ende som værtshusinventar. Det var der enighed om på menighedsrådets møde.

I første omgang tilbydes de til Stenum Kirke, men hvis kirken ikke er interesseret i bænkene, skal de destrueres.

Stenum Kirke skal have nye bænke, og derfor har der været vist interesse for at "arve" bænkene fra Brønderslev Kirke.

Det har også været på tale at benytte bænkene i Brønderslev Gamle Kirke, men den idé er også opgivet.

I maj indledes en renovering af kirken, men inden håndværkkerne rykker ind, skal bænkene ud. De erstattes senere med stole.

Det har været på tale at holde auktion over bænkene, men det var der ikke stemning for i menighedsrådet. Der var lagt op til, at pengene fra salg af bænkene skal bruges til et velgørende formål.

Formanden, Mogens Juhl Jensen, mener ikke, at bænkene skal risikere at havne som værtshusinventar.

Ole Stevns sagde, at det ikke over for borgerne kan forsvares, at bænkene havner ukendte steder.

Et forslag om at lægge bænkene på magasin har også været drøftet, men udgiften er så stor, at det ikke er en mulig løsning.

Ikke alle bænkene havner på forbrændingen. Sognepræsterne Gitte Lykke Andersen og Katharina Rothbøll Raarup må gerne få en bænk eller to til henholdsvis præstegården i Brønderslev og præstegården i Serritslev. Nogle endegavle med flotte udskæringer skal dog også pilles fra, inden bænkene ryger på forbrændingen. De kan ifølge Henning Krabbe bruges som opslagstavler med mere. esb

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst