De gamle kommer selv - de unge skal opsøges

Undersøgelse sætter fokus på skæv aldersfordeling til symfonikoncerter.

Det pædagogiske og opsøgende arbejde fylder mere og mere for Aalborg Symfoniorkester, understreger fungerende musikchef Jan Kvistborg. Her er nogle af orkestrets musikere på besøg på Haverslev skole. 	
Arkivfoto: Torben Hansen

Det pædagogiske og opsøgende arbejde fylder mere og mere for Aalborg Symfoniorkester, understreger fungerende musikchef Jan Kvistborg. Her er nogle af orkestrets musikere på besøg på Haverslev skole. Arkivfoto: Torben Hansen

Den typiske koncertgænger er en ca. 70-årig kvindelig pensioneret lærer. Det konkluderer Poul Ferland, dr. phil. i idehistorie, i en undersøgelse af Aalborg Symfoniorkesters relationer til omverdenen. I den forbindelse delte han i september 300 spørgeskemaer ud ved to koncerter i Aalborg Kongres & Kultur Center. 154 blev besvaret, og 121 af svarerne var over 60 år. Undersøgelsen blev tidligere på året bestilt af orkestrets daværende musikchef, Lotte Toftemark, og var tænkt som et oplæg til et internt udviklingsarbejde. Men nu er undersøgelsen udkommet i bogform, hvor der blandt andet sættes fokus på udfordringerne i at interessere nye generationer for den klassiske musik. - Min hovedkonklusion er, at skolesystemet må spille med i større omfang, end det gør i øjeblikket, hvis den klassiske musik skal ud til et bredere publikum, siger Poul Ferland. Fungerende musikchef i Aalborg Symfoniorkester, Jan Kvistborg, er kun delvis enig. - Man kan ikke bare bedømme vores kontakt til nordjyderne på, hvem der møder op til en koncert en torsdag aften. Vi har et fint netværkssamarbejde med uddannelsessystemet fra folkeskolen over gymnasierne til konservatoriet. Men det er da rigtigt, at den klassiske musiks kernesegment er 60+'erne. Udfordringen er at få et yngre publikum ind i koncertsalene. Det gælder ikke bare i Aalborg, men i hele landet, ja i hele verden, siger Jan Kvistborg. I sin undersøgelse peger Poul Ferland på historiske årsager til, at klassisk musik er trængt i det moderne samfund. I "gamle dage" var det et led i almendannelsen i borgerskabet, at man blandt andet i gymnasierne havde musikundervisning med hovedvægt på den klassiske musik. I dag er musikundervisning i skolesystemet i bedste fald noget, man vælger til, og klassisk musik er ligestillet med rytmisk musik som pop og rock. Poul Ferland konkluderer, at folkeskolens og gymnasiernes musikundervisning bør opprioriteres, hvis der skal hverves nyt publikum til den klassiske musik. Jan Kvistborg vil hellere fokusere på, hvad Aalborg Symfoniorkester selv gør og kan gøre for at komme i kontakt med så mange nordjyder som muligt. - Vi har årligt omkring 6000 børn inde til vores børnekoncerter, alene til vores familiejulekoncerter for nylig havde vi 2000 tilskuere. Vi laver undervisningsmateriale til skolerne, og vi vejleder underviserne via vores pædagogiske afdeling. Det er et arbejde, som vi hele tiden optimerer. Musikchefen er i den forbindelse opsat på, at Musikkens Hus, der forventes at være indflytningsklart i 2013, ikke bliver et elfenbenstårn forbeholdt eliten. - Vi skal være forankret i regionen på alle områder, så at sige have fingrene helt nede i den nordjyske muld og møde publikum i øjenhøjde. Og det er vigtigt at understrege, at det at spille koncerter med symfonisk musik kun er en del af vores formål. Alle borgere skal have glæde af symfoniorkestret, også selvom de hader Mahler.