De gamle skøjter og vandrør af træ

Udstilling på Hobro Museum om vandets betydning for byen

HOBRO:Hvad har cancelliråd Andreas Uhrenholdts gamle skøjter fra 1849 til fælles med et stykke egetræ på en fods tykkelse og med hul midt i? Begge effekter er med på en ny udstilling, som Hobro Museum åbner i dag i lokalerne i Vestergade. Fællesnævneren er vand, for plancher, fotos og gamle genstande forsøger med mangfoldige facetter at beskrive vandets betydning for købstaden Hobro. Bag den lokalhistoriske vandrejse står såmænd en fynbo. Det er 25-årige Luise Bøgedal, som studerer historie på Aalborg Universitet. Hun er så godt som færdig, men har udsat sin afsluttende hovedopgave for at skabe særudstillingen på Hobro Museum. Idéen opstod, da hun i fjor var i praktik på museet og skrev drejebogen til udstillingen. Museet bad hende gøre historien til virkelighed, og den kan nu ses i museets lokaler i Aldersro frem til 19. oktober. - Historien om vandet og Hobro kan naturligvis fortælles om de fleste købstæder. De er næsten alle opstået tæt på vandveje, erkender Luise Bøgedal. Bryggeri og isskovl Hun kommer dog videre omkring end blot til historien om Mariager Fjords rolle som først fødekammer og siden vigtig transportvej for købstadens mange købmænd. Udstillingen fortæller blandt andet også historien om drikkevandet og om vandets betydning i Hobros industri og erhverv. Bies Bryggeri beskrives, og man kan f.eks. studere en krabat af en isskovl, som blev brugt til at fylde vinterens is fra Vester Fjord i bryggeriets ishus. Samme ishus er i disse måneder ved at blive omdannet til musikøvelokaler. Desuden præsenteres nogle af byens tidligere garverier og farverier, der var afhængige af vandet i produktionen. Hobros første virksomhed var formentlig Blåkilde Mølle, der opstod i 1600-tallet og for længst er borte. Men en vandmølles virke præsenteres meget pædagogisk med en minimodel af sjællandsk vandmølle, som Hobro Museum har lånt. Den drejer ved hjælp af ægte vandkræfter, så publikum kan gennemskue teknikken. Drikkevandet truet Drikkevandet får sit eget kapitel. Byens første vandværk opstod som følge af et problem, som også er aktuelt i dag. Byens brønde, der lukrerede på det højtliggende grundvand, blev i 1800-årene forurenet af virksomhedernes udslip og byens møddinger. Hobro fik et vandværk, der hentede friske, rene forsyninger fra en kilde ved Rosendal i Hørby. Den førnævnte egestamme med hul er en stump af datidens vandrør, der var lavet i træ. Hvad angår Uhrenholdts skøjter fra 1849, er de med under beretningen om fritidslivets fornøjelser med vandet. Man kan se vedtægterne for Hobro Skøjteløberforening, der boltrede sig på Vester Fjord i isvintrene. Publikum møder også historien om roklubben og sejlklubben. - Fjorden er blevet til et rekreativet område, mens den rolle som fødekilde og transportvej i dag ser ud til at være udspillet, konstaterer Luise Bøgedal. Hun slutter ringen med plancher om det moderne Blåkilde Kreativcenter. - Tidens trend er, at erhvervsvirksomheder igen placerer sig tæt på vand, f.eks. på havnekajerne. Nu er det udsigten til vandet, som betyder noget. Den kan være kilde til inspiration, siger historikeren fra Aalborg Universitet.