Hobro

De gik live i Ishuset

Live-musik-arrangement med seks bands i Bies Have lørdag eftermiddag og aften

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mads Kiel, formand for Ishuset Live.

HOBRO:Lidt kulde og regn, jamen, fuck da det. Så bliver øllet jo ikke varmt...

20-årige Jeppe Straarup fra Mariager havde taget sin kæreste Hanne Marie Hasle Harbo fra Hadsund under armen og var draget til musikarrangementet ”Ishuset Live” i Bies Have i Hobro midtby i går.

Kæresteparret lod sig ikke slå ud af, at vejrguderne IKKE viste sig fra den milde side. Ligesom deres følgesvend Jacob Toft fra Hadsund var de bare trukket i regnfrakker.

- Selvfølgelig skal vi da afsted, når der er musik i byen. Dejligt nogen gider arrangere det, lød det fra de tre, da de trådte ind i Bies Have som nogle af de første.

Arrangørerne havde håbet på omkring 600 besøgende. Men regnen holdt mange andre end de tre kammerater væk. At besøgstallet var noget lavt, lod Mads Kiel, der er formand for Ishuset Live, sig ikke sådan lige slå ud af.

Sød kommune

- Mariagerfjord Kommune har været sød ved os og lovet en underskudsgaranti, så det går nok det hele. Det løber rundt med et 200 gæster, vi får et godt arrangement, pointerede Mads Kiel, inden seks bands og solister fyrede den af på to scener i løbet af dagen og aftenen.

En af dem var den lokale Daniel Joy.

- Et af formålene med Ishuset Live er, at lokale musiktalenter som Daniel Joy skal have muligheden for at stå på en scene foran publikum, siger formanden.

De unge arrangører bag Ishuset Live-koncerterne er alle elever fra Mariagerfjord Gymnasium.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.