De gode ambassadører for Hobro

Idrætsudøvere og ledere hædret i aftes for bemærkelsesværdige resultater i 2002

Hobro 1. marts 2003 07:00

HOBRO:- I er gode repræsentanter for jeres klubber, og I er også gode ambassadører for Hobro. Rosende borgmesterord, diplomer og gaver flød i en lind strøm, da en stor flok idrætsudøvere fra klubber i Hobro Kommune i aftes i Hobro Idrætscenter blev hædret for bemærkelsesværdige resultater i 2002. Bag kåringen af årets idrætsudøvere står Samvirkende Idrætsforeninger og Hobro Kommune. Borgmester Jørgen Pontoppidan understregede i sin velkomst, at der stilles høje krav for at komme i betragtning til hæderen. - Det er jo ikke noget, man bare sådan melder sig til, og I kan godt være lidt stolte af, at I er her i aften, sagde borgmesteren, der også takkede klubber, trænere, holdledere og alle andre, der gør en stor indsats for idrætten i kommunen. - I mange tilfælde er der jo tale om frivilligt og ulønnet arbejde, og det er jo en vigtig forudsætning for, at der kan være et blomstrende idrætsliv i kommunen, sagde borgmesteren. Også formanden for Samvirkende Idrætsforeninger, Henning Sørensen, og formanden for kommunens børne- og kulturudvalg, Jan Hviid, havde rosende ord med til idrætsudøverne. Efter at idrætsudøverne var blevet hyldet, talte den tidligere Hobro-dreng og tidligere landstræner i svømning, Jens Glavind. Følgende idrætsudøvere fik diplomer og gaver: Hobro Atletklub: Carsten Hammer Sørensen, jysk juniormester i fjervægt. Formand og træner Jørgen Hammer Sørensen. Hobro Roklub: Fie Udby, førstepladser ved DM og VM i ergometerroning samt førsteplads ved DM i singlesculler. Udtaget til juniorverdensmesterskaberne. Formand Anders Adamsen, træner Bo Graugaard. Hobro Svømmeklub: Palle Gordon Christensen, guld ved Jysk-Fynsk mesterskab i 100 meter rygcrawl, 200 meter rygcrawl, 400 meter fri, sølv i 200 emter fri og bronze i 800 meter fri. Desuden bronze ved DM i 200 meter rygcrawl og 800 meter fri. Formand Bernt Iversen, træner Kirstine Nielsen. Chris Kjær Sørensen for oprykning til årgangslandsholdet. Synkroafdelingen: Mette Trier Damgaard tredjeplads i solo-a-række ved ABCD-stævne. Sara Nissen førstepladser i solo-c-række, i duo og for hold ved ABCD-stævne, samt tredjeplads i duo-junior ved DJM i synkro. Desuden er hun udtaget til juniorlandsholdet. Maria B. Jacobsen førstepladser i duo og hold i c-række ved ABCD-stævne, tredjeplads i duo-junior ved DJM i synkro. Udtaget til juniorlandsholdet. Sarah Laustsen andenplads i duo og førsteplads i hold c-rækken ved ABCD-stævne. Udtaget til juniorlandsholdet. Stine Christensen andenplads i duo og førsteplads i hold i c-række ved ABCD-stævne. Udtaget til juniorlandsholdet. Formand Kaj Nissen, trænere Anne Marie Junge Pedersen, Mette Trier Damgaard, Malene Junge Pedersen, Rikke Østergaard Jensen, Maria Nielsen, Gurli Nielsen. Hobro IK fodbold: DGI landsmesterskab for lilleput: Lasse Sumborg Jørgensen, Nikolaj Jacobsen, Patrick Bols, Henrik Haxholm, Morten Holst Christensen, Kasper Richter, Daniele Bucchinna, Adnan Murgoz, Nikolaj Hougaard, Allan Stensgaard, Nikolaj Nielsen, Thomas Jensen, Niklas Jørgensen, Rune Pedersen, Vahid Kasumovic. Formand Henrik Pedersen, trænere Knud Jørgensen og Kurt Nielsen, holdleder Senad Murgoz. HIK/HOH håndbold: Nummer to ved Jyske Mesterskaber for serie et: Jan Frederiksen, Kasper Larsen, Tom Mikkelsen, Michael Nielsen, Rasmus H. Jensen, Paw Hansen, Torben Pedersen, Thomas Floor, Jacob Olsen, Svend-Erik Pedersen, Kasper Søndergaard, Klaus Rasmussen, Christian Jensen, Jørgen Christensen, Allan Riis Jakobsen. Formand Arvid Floor, træner Jørgen Christensen og Preben Madsen, holdleder Frank Kristensen. Hobro Cykeklub: Kim M. Nielsen førstepladser ved landsmesterskaberne på bane i sprint, 1000 meter på tid, holdløb, pointløb, førsteplads ved Jysk-Fynsk mesterskab på landevej, linieløb, tredjeplads ved landsmesterskaber på landevej, linieløb. Udtaget til ungdomslandsholdet. Michael F. Christensen førstepladser ved landsmesterskaber på bane, holdløb, og individuel forfølgelsesløb, tredjeplads ved landsmesterskaberne på landevej, enkeltstart, og førsteplads i holdløb, andenplads ved landsmesterskaberne på bane, 1000 meter på tid. Udtaget til ungdomslandsholdet. Kalle Corneliussen førsteplads ved Jysk-Fyns mesterskab i cross. Udtaget til ungdomslandsholdet. Martin Overgaard Rasmussen førstepladser ved landsmesterskaberne i holdløb på bane og landevej, andenplads på bane i individuel forfølgelsesløb. Udtaget til ungdomslandsholdet. Kristian Fjeldberg andenplads ved Jysk-Fyns mesterskab i cross. Nicolaj F. Olesen førsteplads ved landsmesterskaberne på bane, holdløb. Formand Niels Sørensen, trænere Keld Corneliussen og Niels Clemmensen. Skive Rulleskøjte Klub: Michael Green-Andersen andenplads ved DM i 100 kilometer in-linecase, AK 30, uofficiel dansk rekord i "Jylland på langs" i rulleskøjteløb.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...