De gode gamle dage

På trods af moderne børns daglige infiltrering i tv, net og mobilverdener, så er der noget, de fleste sætter højere end meget nymodens.

Frode Muldkjær

Frode Muldkjær

Det er at sidde og guffe et par varme hjemmebagte mormorboller i sig, føle og lugte til ”vi-har-tid-nok-hyggen”, når farfar eller mormor fortæller om gamle dage. Om tiden før (farve)-fjernsynet, om tærsk i skolen, om at gå på bare fødder over isen, og om dengang Coca-Cola ikke fandtes. Så får børn store øjne som hundene i Fyrtøjet og ører med - fordi lyttelysten vokser med fortællelysten. I gamle dage var alting ikke nødvendigvis bedre, men rigtig anderledes, og det uanset hvor langt tilbage man vandrer. Mange steder er det blevet trendy at vandre helt tilbage til middelalderen. Denne periode fra 1050 til reformationen i 1536 var fyldt med fattigdom, voldelige begivenheder - samt intellektuelt mørke. Godt nok var det også i denne periode, man skabte ting og fænomener, som vi med rimelig iver kaster os over i dag - fra briller og ure til krudt og golf, og selv om mørket i enhver henseende fyldte meget, så lancerede man - netop måske på grund af tidens undertrykkelse - gode overlevelsessætninger, som vi også gerne i dag citerer og retter ind efter, når vi planlægger den moderne hverdag – sætninger som f.eks. ”Mange bække små gør en stor å”. ”Hvert sogn har sine trolde”, synger vi i ”Midsommervisen”, men hver flække har snart også sine middelalderdage. For nylig var jeg på besøg hos et af de mest spændende middelalderdage-steder – nemlig Voergaard Slot. Det byder sig selv, at lige det sted trækker godt. Her er middelalderslot, vandgrav, fangekælder, og historien om Stygge Krumpen og jomfru ”vedsoverske” Gyldenstjerne. Historiens vingesus klæber til stedet – historien er stedet – stedet er historien. Men hvorfor går vi i disse mere end moderne tider så’n helt bersærkeragtig middelalder-amok? Nogle vil sige, det gør vi for at få mjød, helstegt pattegris og kærnemælksost – men det kan vi også få derhjemme hele tiden. Nu hedder det bare øl, grill og feta. Der må være noget andet. Det andet kan være middelalderdagens aktion. Man kan for en stjernestund zappe væk fra tv-stuens 68 kanaler med krimi, splatter, vold og porno - og i stedet live nyde drabelige ridderturneringer og sværdkampe med naturtro lejesoldater. Her gøres kort proces over for tyveknægte og skattesvindlere. Nutidens blødsødenhed sættes i relief. Vi kan også gyse over de skumle fugtige fangekældre med torturinstrumenter, som selv amerikanerne er misundelige på, og det lette og fristende dækkes rigeligt ind af barmfagre kavalergange. Andre føler sig i familiær pagt med middelalderen. Det er dem, der tror på reinkarnation. Blandt middelaldergæster er mekanikere, sygehjælpere, minkavlere, kordegne og bankassistenter, der er overbevist om, at de blot er genfødt som sådan, men at de engang betrådte denne jord som riddere, hofnarre, jomfruer og kræmmere. Disse gæster går rundt med et særligt bedrevidende smil om munden, fordi hvad de ser og oplever, taler til noget dyrebart hengemt i deres inderste. Selv for en gammel middelalderkræmmer er Hjallerup Marked slet ikke nok - der skal anderledes Voergaard-agtig blus på de indre kedler. Endelig taler de gode gamle også til dem, der synes, samfundet er blevet alt for kompliceret, alt for teknokratisk, alt for indviklet. Middelalderen sætter tanker og spor om noget, der på trods af sine uhyrligheder på visse områder var anderledes til det bedre. Mere enkel, mere forståelig, mere daglig arbejdsomt med noget mere klar og kontant – føde, klæ’r, tag over hovedet og ild på bålet. En tid med klare regler og sin egen enkle retfærdighed, hvor det ikke var så vanskeligt for den enkelte at skelne ret fra uret. Den enkeltes retfærdighedssans og moral var måske mere toneangivende for tidens løsninger, end nutidens borgere føler deres etik og moral er gældende ret og retfærdighed. Og så er der middelalderens familiemønster. Set kun med de positive briller er det familier, der arbejder for deres daglige forbrug, deres daglige trivsel og deres evige kamp for overlevelse - tæt sammen i flere generationer. Hustruvold, mishandling, misbrug af børn, druk, død og fornedrelse var i allerhøjeste grad også en mørk del af middelalderen, men alligevel så overlever jo altid de gode, stærke indtryk med en far, der sørger for føden, moren, der bearbejder den, og ungerne, der æder den - efter en lang lykkelig dag med leg i egne vildmarker. Det er de rødder, vi gerne vil fastholde, og det er de vinger, som vi gerne vil ha’ til at flyve. Igen og igen. Det er den samme tiltrækning, børn føler til det, som var engang, når farfar fortæller, og mormor bager boller. [ Frode Muldkjær – radiojournalist. Bosiddende i Dronninglund. Tidl. formand for Børnerådet og initiativtager til en række børnepolitiske tiltag og børnekulturelle aktiviteter.