Sindal

De gode sild er på vej til marked

SINDAL:Det bliver ikke bare fredag aften, at der bliver tale om gode sild på det kommende store Sindal Marked. For i går begyndte i størrelsesordenen 40 frivillige det store arbejde med at stille telte, boder, bænke og borde op, så alt kan være klart til at forårets første marked i Vendsyssel åbner på torsdag. Men apropos sildene kunne Henning Hendriksen fra markedsudvalget i går lige oplyse, at der udover "strippersildene" i våde T-shirts fredag aften naturligvis igen i år bliver stort gratis sildebord torsdag formiddag - alt er altså ved det gamle ...