De gør en god forskel

Krisecentret Reden nyder godt af lokale kvinders indsats

Jakob Lage
Lis Pe­der­sen sæl­ger end­nu et af de små lil­le mær­ker i vind­fan­get til Superbrugsen i Støv­ring. Pen­ge­ne går ube­skå­ret til kri­se­cent­ret Re­den i Kø­ben­havn, som hjæl­per kvin­der ud­sat for kvin­de­han­del. foto: hans chri­sti­an Jacobsen
Støvring 9. marts 2007 05:00

STØVRING: De vil det godt og de gør en forskel, de himmerlandske kvinder hos Soroptimisterne. I går skiftedes de til at stå i vindfanget til Superbrugsen i Støvring og solgte små violette mærker til fordel for de kvinder, især fra Østeuropa, der bliver handlet over grænsen. - Heldigvis har Folketinget vedtaget, at de må blive i landet tre måneder, siger en af Soroptimisterne, Lis Thrysøe. Tidligere blev de bare sendt tilbage til det land, de kom fra. Nu kan de blive i tre måneder og i det mindste komme sig lidt først. Første vagtskifte i vindfanget består også af Lis Pedersen. Hun mener, at der måske nok er nogen, der køber et mærke, fordi ikke synes at de kan være andet bekendt, når de kender sælgeren, men ellers er det bedste sted at stå, hvor der kommer mange mennesker. Aars By Night for eksempel eller i Bilka. Soroptimisterne Himmerland er lidt stolte af projektet. Himmerland stod engang for unionens møde i Støvring og fik samlet 34.000 kroner ind, som blev givet videre til Reden i København. - Vi er lidt stolte af, at vi fik det startet, fortsætter Lis Thrysøe, og sidste år fik vi solgt for 12.000 kroner. Soroptimisterne er en såkaldt NGO, altså en international ikke-regerings forening, som FN anerkender varetager kvinders rettigheder i verden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...