De gør indtryk

Over en million europæere har skrevet under på, at de ikke længere vil acceptere, at Europa-parlamentet har siddet både i Bruxelles og Strasbourg. Rejsearrangementet mellem de to hovedkvarterer er blevet kaldt både unødvendigt og dyrt.

Bruxelles 23. september 2006 20:43

Det koster nemlig 1,5 milliarder kroner om året, når de 732 parlamentarikere og deres assistenter skal rejse mellem Bruxelles og Strasbourg. Den lange rejsetid stjæler desuden værdifuld arbejdstid, når 3000 mennesker skal rejse 500 km hver vej. Miljøet belastes, når en konvoj af 20 lastbiler hver gang transporterer 3500 kasser med papirer. Og der er virkelig tale om spild, når Glaspaladset i Strasbourg med 1133 kontorer står tomt 40 uger om året.. Jeg håber, at statsminister Anders Fogh Rasmussen vil rejse spørgsmålet på næste EU-topmøde. Så er det op til statslederne – og især den franske præsident - at afgøre, om de tør sidde 1 million borgere overhørig? De mange penge og timer som bruges på det unødvendige rejsecirkus kunne i stedet bruges på at skabe et bedre Europa. En million underskrifter bør give stof til eftertanke. Gunnar Hattesen højskolelærer på Rønshoved Højskole, Hovedbestyrelsesmedlem i Europabevægelsen, Grænsevej 4, Løgumkloster gunnar_hattesen@hotmail.com

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...