EMNER

De gyldne dråber

Selv små dråber kan udhule en stor sten - bare der er dråber nok, og det varer længe nok ... Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke nogen stor sten, men han er en toppolitiker, der sandsynligvis bliver sit partis næste formand og måske også en dag statsminister. Hvis han ikke bliver udhulet inden af de mange små dråber, der bliver ved med at plette hans troværdighed og minde vælgerne om det bilagsrod, der for et års tid siden sendte Venstres kronprins ud i en gevaldig rutsjetur. De seneste dråber er af årgang 2004. Venstres udenrigsordfører Søren Pind var dengang borgmester i København og vært for en arbejdsfrokost, hvor han og Løkke tilsammen drak 20 snapse og fem fadøl. Det fremgår ikke, om Løkke og Pind fik en kæp i øret, men det var dog noget af en herrefrokost, selv om Venstres politiske ordfører Inger Støjberg forsvarer ministeren og kalder kritikken "at skrabe bunden for at lave karaktermord på Lars Løkke Rasmussen", som dengang var sundhedsminister. Løkke er en handlekraftig minister - ingen tvivl om det: svendestykket var alt andet lige kommunalreformen, hvor han på kort tid fik ommøbleret hele det lokalpolitiske rum. Og han har også den politiske tæft, erfaring og robusthed, der skal til i givet fald at blive regeringschef. Som alle andre mennesker har han ret til et frikvarter i ny og næ, men modsat de fleste andre er han toppolitiker, og vælgerne har ret til at stille krav til politikerne, når de i embeds medfør bærer de såkaldte gyldne kæder - også når det gælder de gyldne dråber. Uanset proportionerne i forhold til verdens gang bliver det et moralsk problem i et samfund, som i øvrigt i stort set alle arbejdssammenhænge har sagt farvel til alkoholkulturen. Og det tegner - med rette eller urette - et offentligt billede, som er belastning, hver gang der dukker en ny faktura op. Løkke har aldrig været nogen asket, men han er åbenbart for sent blevet klar over det offentlige indtryk, han efterlader, og det kan forstærke hans problemer, hvis vælgernes bæger flyder over.