De har klatret i 25 år

Aalborg Klatreklub inviteter til jubilæumsfest i klubhuset.
1. oktober 2016 08:30

Aalborg Klatreklub kan i år fejre 25 året for klubbens stiftelse.

Og det skal naturligvis fejres.

Derfor inviterer Aalborg Klatreklub til reception lørdag 1. oktober fra 15-17 i klublokaler på Voerbjergvej 25A i Nørresundby.

Der vil være taler af klubbens formand, Rasmus Jensen, en af klubbens oprindelige medstiftere, Jens Munk Clemmesen, og fra Dansk Klatreforbund.

Derudover vil der være klatreaktiviteter for de besøgende samt et lille glas med tilhørende snacks.

I 1991 startede en gruppe entusiaster en lille klatreklub i Nørresundby.

Klubben, som i dag hedder Aalborg Klatreklub, er vokset fra de få til over 200 medlemmer.

Klatring er en sport for både børn og voksne, for glade amatører og eliteudøvere.

Det er en sport i stor fremgang, og tilmed er klatring for nylig blevet optaget som sportsgren til de Olympiske Lege 2020 i Tokyo.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...