De hjælper Gambia på vej

Birthe og Claus Rask har startet deres helt eget hjælpeprojekt i Gambia

Hospitaler 14. januar 2003 07:00

FREDERIKSHAVN: Mens vi andre kæmper os gennem januars kulde og mørke, tilbringer et ægtepar fra Frederikshavn hele den triste måned i Gambia, hvor gennemsnitstemperturen om vinteren er omkring 30 grader. Men de er der ikke for at dase på en tropisk strand. Tværtimod. Birthe og Claus Rask har mere end almindelig travlt. Det, der begyndte som en ferietur for tre år siden, har udviklet sig til et omfattende privat hjælpeprojekt. Nød og elendighed var, hvad der mødte dem overalt, da de i 1999 besøgte landet for første gang. Befolkningen var utroligt fattige, og det nordjyske par sagde til hinanden: - Der må være noget, vi kan hjælpe med. Som sagt, så gjort. I første omgang i form af en økonomisk håndsrækning til folk, de mødte. - Vi har altid godt kunnet lide at hjælpe. Og vi kunne se, der var et kæmpebehov, siger Claus Rask. Og tanken om at sætte hjælpen i system opstod. Det blev starten på det projekt, som du nu kalder "Vi hjælper Gambia på vej". Fire rejser er det siden blevet til, og hver gang har nye planer udviklet sig. I 2002 sendte de en container af sted, som de med velvillige sponsorers mellemkomst havde samlet sammen: Indholdet spændte fra fodbolde til hospitalsudstyr, tøj og skoleborde. Og denne gang er forsendelsen endnu større. En 40 fods container er sendt i forvejen. Indholdet læsses af og fordeles af den lokale Rotary-klub, der sørger for at tingene kommer i de rette hænder. En skoleklasse med 40-45 børn er nu udstyret med møbler, der har stået på Bangsbostrand Skole og Hånbækskolen. Børnene har ligeledes fået bøger, uniformer og andre skolematerialer. Personaleforeningen på NS System, hvor Claus Rask er direktør, sponsorerer tre gambianske børn. Det kan man gøre for et ganske beskedent beløb, men for modtagerne har det stor betydning. En udgift på 15 kroner om måneden for et barns skolegang kan være ganske uoverkommeligt for fattige forældre, og mange familier har mange børn. Senge fra Frederikshavn Blandt projekterne er også økonomisk støtte til en tilbygning til et hospital. Pengene kom dels fra egne lommer, dels fra gavmilde venner og bekendte. 17.000 danske kroner var alt, hvad det kostede. Senere er hospitalet blevet udstyret med blandt andet senge fra Frederikshavn Sygehus. Som det er tilfældet med alt, hvad de ellers har været involveret i, blev byggeriet gennemført ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Lokale lavede alt det manuelle arbejde. - Vores filosofi er, at man ikke skal give folk fisk, hvis de sulter. Nej, man skal give dem en fiskestang, siger Claus Rask. Vand til alle Claus Rasks hjertesag er et vandprojekt, som blev sat i gang sidste år. Landsbyen Nema Kunku blev udvalgt. Det er en udflytterby fra et slumkvarter med 4.500 indbyggere. Her måtte kvinderne hver dag at at gå langt efter vand. Besværligt og langsommeligt. - Det var jo ikke altid, man lige blev vasket. Og det medførte megen sygdom, fortæller Claus Rask. Blandt andet malaria. - Det var vigtigt at kunne få fuldstændig rent vand. Og det fik de. Beskedent efter danske forhold, men et klart fremskridt på stedet. Mange bureaukratiske besværligheder måtte dog overvindes, før projektet var en realitet, men problemer er til for at løses. I januar 2002 stod der fire vandhaner i gaderne. Alle var glade, og indvielsen blev fejret med en kæmpe folkefest. Men Rask-parret stopper ikke med det. De vil gerne lave tappesteder i alle byens gader. Det lille projekt kom i stand med hjælp fra staten og penge fra Lions Club. Denne gang skal det være et rent Rotary-projekt. Claus Rask har kontaktet Rotary Bangsbostrand og bedt om hjælp. Men den store sponsor forventer han bliver det internationale Rotary Foundation. Håbet er at skaffe 220.000 kroner. - Det hele afhænger af, at vi får de internationale penge, siger Claus Rask. For at få det kræves det, at man har kontakt til en lokal Rotary klub, som skal give et mindre beløb for at opnå støtte fra den store. Den del er i orden. Solstrålehistorier Birthe og Claus Rask har mange solstrålehistorier fra hjælpearbejdet i Gambia. Glæden hos modtagerne af hjælp er det hele værd. Blandt dem er den om en dreng på en skole, som fik en cykel. Som den eneste af 400 elever er han ejer af et sådant køretøj, og han mærker ikke skyggen af misundelse. Tværtimod er kammeraterne glade på hans vegne og hjælper ham med at passe på den. Det kunne nok give stof til eftertanke blandt forvænte danske børn. Også en voksen har fået et køretøj. I det tilfælde har det ændret en hel families liv. Ibrima Njie, bedre kendt som Postman, er taxachauffør. Tidligere levede han af en mere end beskeden løn. I dag er han takket være Claus og Birthe Rasks projekt selvstændig vognmand, og økonomien er stærkt forbedret. Bilen, en Toyota Hiace med plads til 12 personer, tilhører endnu familien Rask, men Postman hæver hver måned et beløb, der er mere end det dobbelte af, hvad han tjente før, og betaler af på bilen ud af sit overskud. Styr på tingene For at det hele kan fungere gnidningsfrit, er det vigtigt at have gode lokale kontakter. Det har Birthe og Claus Rask. Nogle indfødte familier hjælper med det praktiske. Men især fremhæver Claus Rask samarbejdet med Lotte Andersen og hendes familie. Hun er datter af Erik Andersen, der er salgschef på NS System, er gambiansk gift og bor i landet. Hun styrer økonomien, og hendes mand tager ofte ud og kontrollerer, at pengene bliver brugt på det, de var tiltænkt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...