Børnepasning

De hoppede og hyggede

Traditionen med at fejre den landsdækkende Dagplejens Dag blev genoplivet i Hobro i går med et arrangement på Ambupladsen.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der blev hoppet på livet løs, da Dagplejens Dag i går blev fejret i Hobro. Foto: Martin Damgård

34 dagplejere fra Hobro By og deres i alt 130 børn var med. - Vi har ikke haft et samlet arrangement i nogle år, og vi var nogle stykker, der blev enige om at gøre det igen. Vi vil gerne vise os som dagplejere og have en hyggelig dag sammen med børn og forældre, sagde dagplejer Lone Mouritzen. Hun og kollegerne var taget hjemmefra om morgenen med fint pyntede barnevogne og var mødtes på Store Torv, hvorfra de gik i samlet trop til Ambupladsen. Her var der opstillet en hoppeborg, som blev indtaget af kravlende og hoppende småbørn. Andre foretrak en hyggestund på et tæppe hos deres dagplejer. Således havde Vicki Christensen taget sin harmonika med og spillede børnesangene om Mariehønen Evigglad og Lille Peter Edderkop, som dagplejebørn og kolleger sang med på.