Løgstør

De hvide handskers broderskab

En snes frivillige er ved at gøre Løgstørs nære fortid let at huske for historien

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ni portrætter i negativ kan der sagtens være på en glasplade. Det bedste af dem hænger måske på en væg et sted i Løgstør. Måske findes det ikke længere andre steder end på pladen.

LØGSTØR:Venstre hånd er klædt på som til det fineste hofbal. Men fingrene i handskerne har travlt. De arbejder med at pudse hele 35.000 Løgstør-skæbner af. Der er usædvanligt travlt på Lokalhistorisk Arkiv i fjordbyen i disse dage. Normalt er der rigeligt plads til en snak mellem de to frivillige administratorer, mens støv prøver at lægge sig til at sove på bøger og kasser. Men siden mandag hvirvles fnuggene rundt af op til 19 frivillige, der går ind og ud af lokaler og op ad trappen med brune kasser i hænderne, der omhyggeligt pakkes ud og snart i igen. - Vi har fået stor opbakning til projektet. Det er gået fra øre til øre, især efter avisartikler, at vi har brug for hjælpere, siger Finn Jensen, en af stedets to administratorer. Ingas arv Set med lokalhistoriske øjne er de hvide handsker lidt et adelsmærke. De viser, at man er med til at hente mange tusinde gemte - og måske glemte - fotos ind i historien. Det drejer sig om 35.000 billeder på gammeldags glasplader, der i mere end fire årtier er taget af fotografen Inga Nielsen. Hun havde forretningen "Ingas Foto" i Østerbrogade. For godt et år siden overtog arkivet det imponerende arkiv, der også omfatter en lige så stor samling negativer. Det er billeder taget af alle løgstørianere, høj som lav, der ville bruge lidt spareskillinger på billeder af sig selv eller familien. De allerfleste af dem almindelige mennesker, der normalt ikke kigger ud på os fra historiebøgerne. - Det er med til at gøre det spændende at det er almindelige mennesker. Og når det hele er renset og siden registreret, vil vi gøre det muligt for alle at søge blandt billederne på nettet. Det skal ske ved at man søger på navnene, udmaler Finn Jensen. Direktør-løn Arkivet har søgt 65.000 af de godt 90.000 kroner hjem, som det anslåes at koste at beskytte samlingen forsvarligt mod tidens tand. Det har kommunen og lokale fonde hjulpet med kontanter til. Og pengene går stort set alle til papir. - Jeg synes det er meget godt, at jeg som nybegynder her får det samme i løn som direktøren, siger Erik Holm, der er ved at finde sig til rette bag arkivets fotoscanner. "Direktøren" er Finn Jensen, og den udbetalte løn er nul kroner. - Ingen her får penge for arbejdet. Vi gør det kun af interesse, kommer det aldeles ukommercielt fra Finn Jensen. God hobby Til gengæld er der fri kaffe til hjælperne. Og det kan hurtigt blive en mærkbar post på budgettet. - Jeg synes det er en god måde at bruge noget fritid på. Arbejdet her kan komme mange til gode. Og så fandt jeg et billede af min mands oldefar, fiskehandleren, i går, siger Hanne Christensen. De frivillige ved aldrig, om det er et portræt af nogen de kender, som den hvidhandskede hånd henter op af arkivkassen næste gang. Og det sker at man hører: "Nåh, det er jo hende, der bor lige herhenne". Men ellers er det den stilfærdige hygge ved samværet, der lokker. For pensionist-ægteparret Svend Aage og Grethe Enslev er der lige så meget tale om at lære et nyt hjemsted at kende. - Vi kommer fra Ranum. Så vi ser også det her som en måde at vænne sig til bymæssig adfærd, smiler Svend Aage, der nu har opfundet en glasplade-tørrer. Den er lavet ud af noget hegnstråd og en benzinslange fra en knallert og er lige så effektiv som den har været billig at lave. Fotopapir med skib Sigtepunktet er i øjeblikket at få helt styr på de første 5.000 fotoplader. Det er der sat 14.000 kroner af til, og de går næsten alle i papir til at pakke fotografierne ind i. - De skal pakkes ind i syrefrit papir, der er dyrt at anskaffe. Det tog tre måneder at få det herop, og det skulle med skib fra Holland, forklarer Finn Jensen. Første dag nåede de frivillige at rense 100 fotoplader. Anden dag kom man godt forbi portræt nummer 200, lærer Eriksen fra Ranum. Men derefter kommer registreringen af navn, indscanning af foto til en snart landsdækkende database. Og den går det i øjeblikket noget langsommere med. Kendt og ukendt Nummer tre kom helt på plads mens Nordjyske var på besøg. Det var en Carl Grønning, hvis ansigt på nutidige vesthimmerlændinge kan virke underligt bekendt. Carl Grønning var socialdemokratisk borgmester i Løgstør mellem 1923 og 1933 og igen lige efter krigen. Siden fik han opkaldt en vej efter sig og viser en stor lighed med sit barnebarn, den kendte lokalpolitiker Uffe Bro man tænker på. Fortiden kan ligne nutiden til forveksling.