EMNER

De kæmper for at bevare gammel viden

Knipling og gammeldags broderi holdes i hævd af kvinder på aftenkursus

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvis man kan tælle til fire, kan man lære at kniple, siger kursisterne, der vist alle er "mønsterelever".

LØKKEN:Kostbar viden om gammel håndgerning som knipling og broderi er i fare for at forsvinde, fordi de unge ikke interesserer sig for at lære den tidkrævende kunst. Men hver tirsdag aften samles en halv snes kvinder på Løkken Centralskole for at dyrke det traditionsrige håndelag. - Den sidste generation af lærere i knipling og broderi er desværre ved at blive indhentet af alderen, siger Olivia Hansen. Hun underviser den lille flok kvinder, der med al respekt ikke længere tilhører ungdommen. Olivia Hansen har samlet sin store viden om håndelaget gennem 25 år på skolebænken, bl.a. på Færøerne. Denne viden lærer hun nu fra sig på kurset, der hører under AOF Løkken-Vrå. - Det er nok femte eller sjette sæson, det er lykkedes at samle et hold, fortæller AOF-leder Birthe Poulsen, der også går på holdet, hvor hun knipler kunstfærdig julepynt. Flittige Hænder På bordene i klasselokalet ligger gamle udgaver af Flittige Hænder, der for år tilbage bragte indviklede diagrammer og mønstre til broderi og knipling, De synes ikke at støtte Olivia Hansens forklaring om, at hvis man kan tælle til fire, så kan man også lære at kniple. - Det er altså ikke så svært som det ser ud til, fortæller en af kursisterne, Hanne Bjerggaard, der flytter rundt med 148 pinde på kniplebrættet. Et stykke papir med et virvar af farvede streger viser hende, i hvilken rækkefølge, pindene skal flyttes. Det færdige resultat bliver til en juleløber, som kan pynte på julebordet. Samvær og samtale Alle på kurset er enige om, at det sociale samvær og den gensidige inspiration er vigtig. Så mens hyggen breder sig og snakken går om mænd, børn, børnebørn og andre vigtige emner, viser en af broderidamerne sit arbejde frem. - Det skal blive til en ny alterdug til Furreby Kirke, fortæller Ruth Kodal, der foreløbig har brugt 600 timer på det lange klæde. Og der er meget arbejde endnu. - Jeg håber at den kan være færdig til første søndag i advent i år. Men jeg kan ikke love det, da det er svært at beregne tiden. Det forstår man, når man ser, at der bl.a. mangler at blive broderet 130 huller, og kanterne skal laves på en special måde, der har et navn for de indviede. I det hele taget fyger det gennem lokalet med uforståelige fagudtryk som: Hardanger-syning, tungesting, dobbeltkant og 52/2-tråd, eller lignende. Men der er dog også rigeligt tid til at "gasse hinanden", og latteren ruller jævnligt. Forsigtig optimisme Midt på aftenen banker det pludselig på døren, og ind kommer en kursist fra et madhold et andet sted på skolen. Han har taget kager med til damerne, og snart dufter det af kaffe, kage og forsigtig optimisme. - Husflidsforeningerne prøver at holde liv i knipling og broderi. Desuden er det vist ved at blive lidt moderne at gå med igen, siger Olivia Hansen med håb i stemmen. En anden af kursisterne, Gerda Frøstrup, der knipler på en hat, giver også anledning til forsigtig optimisme. - Min datter viser ikke interesse for at lære at kniple. Men det gør mit barnebarn. Hun beder mig om lige at sætte nogle pinde op, så det er dejligt, siger hun og tilføjer på hele holdets vegne: - Hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer.